300 kristne vikinger fundet ved Roskilde

Et sensationelt fund på Kongemarken ved Roskilde rokker ved den ældste del af historien om kristendommens indførelse i Danmark - og på Sjælland.

Læs mere
Fold sammen

På Kongemarken højt over Roskilde Fjord vest for Roskilde og lidt nord for Svogerslev har Roskilde Museums arkæologer fundet resterne af de ældst kendte kristne på Sjælland. Det er kvinder, mænd og børn fra vikingetiden. Kun i to af de 300 grave er der fundet gravgaver i form af knive lagt i hoftehøjde ved siden af to mænd.

Der er tale om en kirkegård markeret og afgrænset af en grøft, der har været i brug gennem 200 år fra omkring år 900 til år 1100, i Hardeknud Svendsens, Gorm den Gamles, Harald I Blåtands og Svend I Tveskægs dage og sikkert frem til Erik Ejegods tid.

I går, da udgravningen blev lukket, stødte man ved optagelsen af de sidste kvinde- og pigegrave på stolpespor af en bygning, som må have været kirken. Midt i ugen antog man de få stolpehuller for at have været en klokkestabel. Sporene af stavkirken ligger delvis under vejen.

I Rigsantikvarens Arkæologiske sekretariat, der står for prioritering og fordeling af midler til arkæologiske undersøgelser, betragtes fundet med største interesse. Sekretariatschef Erik Johansen er indstillet på, at undersøgelserne skal fortsætte, idet materialet kan give øget viden om brydningstiden, missionstiden ved kristendommens indførelse på Sjælland.

Fundet på Kongemarken betyder bl.a. at kong Haralds udsagn på den store Jellingsten, som han rejste til minde om sin hedenske far, enkemanden Gorm, der i første omgang fik en hedensk begravelse i vinteren 958-59 (samt moderen Thyre) skal tages med et vist forbehold. På den store Jellingsten betegner Harald sig som den, der vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.

På den sjællandske Kongemarken, som ingen historikere eller arkæologer før har anet eksisterede som sogn, fandtes der altså en kristen kirkegård et par menneskealdre før Gorm døde og før Harald var født. Før domkirken i Roskilde og før den første biskop Gerbrand kommer til Roskilde fra England i året 1020.

Alle grave er øst-vestvendte. De døde er anbragt med hovedet mod vest, så der er udsigt til solopgangen på genopstandelsens dag. De døde var lagt med hænderne ned langs siden. Museet har kendt til Kongemarken i tre år, siden en opringning fra de nye ejere af en gammel gård på stedet. De skulle bygge om, og under gulvet fandt de skeletrester.

Tom Christensen har ledet undersøgelserne. Den lerede jord har betydet, at de mere end 1000 år gamle skeletrester er ualmindelig velbevarede. De befinder sig nu på museet i Roskilde og på Antropologisk Laboratorium på Panum Instituttet under Københavns Universitet, hvor Niels Lynnerup skal undersøge dem. Det ser ud til at være muligt at kunne tage en DNA analyse af knoglerne, og herved kan man få et nøje billede af de kristne vikingers arvemasse og ernæringstilstand.

Området Kongemarken befinder sig i dag i Sankt Jørgensbjerg sogn. Denne kirke, der er blandt de ældste stenkirker i Danmark, og præget af engelsk byggeskik, var ikke bygget, da klokken i Kongemarkens klokkestabel ringede til begravelser. Alt tyder på, at kirkegården og kirken blev nedlagt omkring år 1000, dengang der for alvor var gang i Roskilde og trafikken mellem Danmark, England og Irland.

For syv år siden fandt Aalborg Historiske Museum en lignende kirkegård ved Sebbersund nær Nibe på Limfjordens søndre bred. Den mest standsmæssige af gravene er for nylig blevet helt præcist kulstof 14-dateret til året 880. Sebbersundmanden var hverken den første eller den sidste, der blev begravet der. Tom Christensen er tilbøjelig til at mene, at også Kongemarkens kirke kan være anlagt som følge af mission fra England.

Kongemarken og Sebbersundpladsen har det til fælles, at kvindegravene er placeret nord for langsiden af den mulige kirkebygning, på kvindesiden. Mandsgravene fandtes syd for kirken, på solsiden. Det er et træk, der i samtiden også kendes fra kirkegårde i de mange engelske kongeriger.