Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Verdens stærkeste klima-nation

Oppositionsledere: Regeringen siger, at den ønsker det samme. Men det er tom snak. Den mangler klare målsætninger og viljen til at prioritere. I modsætning til regeringen har en samlet opposition sat årstal på: Målet er, at Danmark i 2050 skal klare sig helt uden fossile brændstoffer, og allerede i 2035 skal kul, olie og gas være helt ude af vores el- og varmeproduktion.

I dag fremlægger en samlet opposition en vision for et Danmark uden kul, olie og gas. KlimaDanmark 2050 - en energivision er vores bud på, hvordan vi i fremtiden skal opvarme vores huse, få strøm ud af stikkontakten og køre i tog og bil helt uden at bruge fossile brændstoffer. Vi ønsker kort sagt at sætte Danmark på et spor, som på en og samme tid vil gøre os til verdens mest bæredygtige og teknologisk avancerede samfund. Regeringen siger, at den ønsker det samme. Men det er tom snak. Den mangler klare målsætninger og viljen til at prioritere. I modsætning til regeringen har vi sat årstal på: Vores mål er, at Danmark i 2050 skal klare sig helt uden fossile brændstoffer, og allerede i 2035 skal kul, olie og gas være helt ude af vores el- og varmeproduktion.

Det er ambitiøse mål, som vil ændre Danmark. Men det er også realistiske mål. Det er mål, som vi ikke bare gerne vil nå, men som vi skal nå. Det er der tre grunde til:

For det første har vi et globalt ansvar for at begrænse den globale opvarmning. Vi har forpligtet os til en målsætning om, at temperaturen højst må stige med 2 grader i 2050. Sker det ikke, vil det få alvorlige følger for klimaet og det liv, vi kender i dag. I Danmark og i resten af verden.

Det betyder, at vi må skære markant ned på vores udslip af drivhusgasser - sandsynligvis tæt på 90 procent i forhold til i dag. Vores forbrug af energi er ikke den eneste kilde til drivhusgasser. Men det er langt den vigtigste, og det er her, vores indsats skal målrettes. Derfor skal vores energiproduktion blive helt CO2 fri, mens det udslip, der er plads til, reserveres til de områder, hvor det er vanskeligt helt at undgå udslip (f.eks. landbrugssektoren). Hvis vi skal leve op til vores ansvar, skal kul, olie og gas derfor være fuldstændigt udfaset i 2050.

For det andet vil vores afhængighed af kul, olie og gas blive en stadig større byrde for vores økonomi. Siden 1993 har Danmark hvert år pumpet mere olie op af undergrunden, end vi selv har brugt, og vi har faktisk aldrig haft brug for at importere gas i store mængder. Men den tid er snart forbi. Medmindre der gøres store, nye fund i Nordsøen, vil Danmark skulle importere olie fra 2018 og gas fra 2020. Gassen, der holder huset varmt, og benzinen til bilen vil altså ikke længere komme fra danske felter i Nordsøen, men fra udlandet - en stor del fra Rusland og Mellemøsten. Vi vil miste store indtægter fra Nordsøen, samtidig med at vi bliver meget sårbare over for udsving i gas- og olieprisen og afhængige af den politiske udvikling i ustabile stater langt fra Danmark. Vi slipper ikke for at importere olie og gas, men hvis Danmark følger vores vision og allerede nu stiler mod en fremtid uden fossile brændstoffer, vil vi være langt mindre udsatte, når den danske undergrund er tømt for olie og gas.

For det tredje vil overgangen til 100 procent vedvarende energi give et strategisk og historisk løft til dansk industri. De første lande, som gør sig uafhængige af kul, olie og gas, giver deres erhvervsliv en gylden mulighed for at blive førende internationalt inden for vedvarende energi. Danmark må og skal være blandt de lande. Men vi kan kun tiltrække investeringer og skabe danske arbejdspladser inden for vedvarende energi, hvis det står klart for erhvervslivet, at Danmark er indstillet på en seriøs, langsigtet energipolitik med 100 procent vedvarende energi som mål.

I de sidste år har dansk klimapolitik handlet om klimadiplomati. Om diplomater og politikere, som har rejst verden rundt og forhandlet med andre diplomater og politikere om reduktionsmål, løfter, procenter, penge, kvoter med videre. Alt det arbejde kom der desværre meget, meget lidt ud af i Bella Center i december.

Det er på tide at skifte fokus fra klimadiplomati til reel klimahandling. Vi skal af med jakkesættet og på med arbejdshandskerne. Vores energivision handler ikke om internationale forhandlinger, men om konkrete handlinger. Om flere vindmøller, mere biomasse, om jordvarme og fjernvarme, om el­biler, om på sigt at få gang i bølgeenergi og andre nye kilder til vedvarende energi.

Vi har et godt udgangspunkt, fordi vi i 1990erne traf rigtige og modige beslutninger. I dag kommer ca. 16 procent af vores energi fra vedvarende kilder. Men 84 procent af energien er altså stadig fossil. Hvis det gab skal lukkes, skal vi gøre to ting samtidig: Vi skal nedbringe vores samlede energiforbrug, samtidig med at vi udbygger vores produktion af vedvarende energi. Det er opgaven frem mod 2050.

Det er selvfølgelig svært at vide, præcis hvordan den fremtid ser ud. Den teknologiske udvikling er uforudsigelig. Tænk bare på, hvordan computere og mobiltelefoner har udviklet sig de sidste 20 år. Eller tænk på, at en eneste af Vestas nye vindmøller kan producere lige så meget strøm, som 100 af de vindmøller, som de begyndte at producere i 1979. Derfor giver det ikke mening at fortælle, hvordan biler og tog ser ud om 50 år. Men det giver mening at sætte nogle rammer og mål for den teknologiske udvikling, så den går i den rigtige retning. Vi ved, at markedet og den teknologiske udvikling ikke klarer det alene. For eksempel kører biler i dag ikke mærkbart længere på literen end for 20 år siden. Dyrere energi og bevidste forbrugere kan gøre meget for at få markedskræfterne til at tænke nyt og grønt. Men det skal kombineres med miljøvenlig regulering og et klart mål om en grøn fremtid. Derfor opstiller vi tre nagelfaste principper, som skal styre omstillingen af Danmark:

Stop for energispild. En gennemsnitlig benzinbil bruger kun 20 procent af energien på at køre - resten går i bogstaveligste forstand til at holde motoren i tomgang. Vores boliger bruger mange gange den energi, der er brug for til varme, varmt vand og lys - og næsten en fjerdedel af den energi, der skabes på vores kraftvarmeværker, forsvinder, inden den når forbrugerne. Det må og skal vi gøre bedre. Derfor vil vi arbejde på, at bruttoenergiforbruget reduceres med 40 procent inden 2050.

Kun grøn energi. Alle nye investeringer skal være grønne. Det betyder, at alle rammevilkårene i vores økonomi skal ændres. Pristilskud, afgifter, bygningsreglementer skal understøtte vores langsigtede mål. Kravene til nybyggeriets energiregnskaber skal være de bedst mulige. Og for at fremme udviklingen vil vi allerede nu opstille en køreplan, så vi sikre, at vi fra 2030 ikke længere bruger kul i vores energiforsyning - den mest CO2-forurenende energikilde. På samme måde skal vi allerede nu træffe en beslutning om, at halvdelen af vores elforbrug skal komme fra vind i 2020.

Grøn erhvervsudvikling. Den danske erhvervsstøtte skal lægges om, så den først og fremmest er med til at understøtte en grøn udvikling. Vi vil gøre dansk erhvervsliv til verdens grønneste. Og det kræver investeringer. Derfor er vi parat til at opstille et nyt støttesystem, hvor der ydes prisstøtte til teknologiudvikling, indtil produkterne kan bæres igennem på markedet. Støtten vil være høj i de indledende år - som den var med vindmøllerne - men på sigt vil afkastet for den danske økonomi være enormt.

Regeringen har som sagt en idé om, at Danmark »på lang sigt« skal være 100 procent uafhængigt af fossile brændstoffer. Og den har - vanen tro - nedsat en kommission til at se på sagen. Alle de mange kommissioner har haft to ting til fælles, nemlig at regeringen har brugt dem til at udskyde svære beslutninger og hver gang systematisk har undgået at lade sig inspirere af eksperternes anbefalinger.

Hvis vi skal nå vores mål om at blive verdens stærkeste klimanation, har vi brug for én gang for alle at bryde med VKO-regeringens fodslæbende og bagudskuende klimapolitik. Vi har brug for at vriste klimapolitikken ud af Venstres landbrugslobby og Dansk Folkepartis taktiske luner. Vi har brug for at skabe en ny politisk konsensus om vores grønne strategi. Den omstilling, vi står foran, kræver en bred opbakning på samme måde, som velfærdssamfundet i dag har fået. Det er afgørende for oppositionen, at vi ikke erstatter regeringens uvaner og blokpolitik med en ny. Derfor vil vi fra i dag indgå i intensive og fordomsfri samtaler med de grønne organisationer, videnscentre, fagforeninger og erhvervslivet. Vi kommer ikke med færdige løsninger og fikse ideer. Vi kommer med et ønske om at skabe en fælles forandringsvilje til at gøre Danmark til verdens stærkeste klimanation.