Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Øremærket barsel til fædre: En borgerlig mærkesag?

Foto: Jeppe Bjørn Vejlø. Fold sammen
Læs mere

Debatten om øremærkning af barsel til fædre har i Danmark været opdelt i to fløje: En venstrefløj, der er for, men som ikke turde gennemføre det, da de havde chancen, og en højrefløj, der er imod.

Det er ikke en selvfølge, at det behøver være sådan – tværtimod. I de fire andre nordiske lande, som alle har indført øremærkning af barsel til mænd, har det i tre tilfælde været en borgerlig regering, der har foreslået og indført øremærkningen med opbakning fra oppositionen - i det fjerde tilfælde en venstreorienteret regering med opbakning fra dele af oppositionen.

De borgerlige regeringer i disse lande har indført øremærkning af en del af barslen til fædre, fordi det utvivlsomt er godt for samfundsøkonomien, og fordi de ved, at adfærdsforandringen ikke kommer af sig selv.

I Norge, Sverige, Finland og Island har partier på tværs af det politiske spektrum argumenteret for øremærkning ud fra, at der er store samfundsudfordringer ved at langt størstedelen af familier vælger, at den ene forælder skal tage næsten al barslen. Den svenske liberale socialminister, Bengt Westerberg, erklærede allerede i starten af 90erne, at »der findes mange, som synes, at vi politikere ikke skal blande os i dette (barsel, red.) Det er en principielt tiltalende tanke, men der er ingen tvivl om, at ansvars- og arbejdsfordelingen i hjemmet får eftervirkninger ude i samfundet. Derfor er dette ikke bare en privatsag, selvom det selvfølgelig er noget, som hovedsagelig må løses helt privat,« ligesom han gjorde klart, at ulighed mellem mænd og kvinder ikke kan løses, med mindre mænd og kvinder deler ansvaret for børnepasning og husarbejde nogenlunde ligeligt.

Men hvis vi indfører øremærkning, bestemmes barslen så ikke hovedsagelig af staten? Nej, selvom en del af barslen øremærkes, er langt størstedelen af barslen stadig op til forældrene at fordele. De liberale partier i vores nordiske nabolande ønskede blot at begrænse den form for frihed, som ikke gavner hverken barnet, faren, familien eller samfundsøkonomien – nemlig »friheden« til, at den ene forælder tager hele barslen, stats- og arbejdsgiverbetalt vel at mærke.

Det bedste for barnet og faren

Vi ved, at det bedste for barnet, faren og parforholdet, er, at begge forældre tager en betydelig del af barslen. Det er der masser af studier, der har vist.

Børn bliver i Danmark generelt ikke så knyttet til deres far, som de kunne blive, hvis fædre tog bare lidt mere barsel. Dét går både ud over barnet og faren. Skilsmisseraten er også højere i familier, hvor faren tager lidt eller ingen barsel. Med den viden vi har om, hvilke store konsekvenser skilsmisser har for folks liv, og hvor stor betydning en god tilknytning til begge forældre har for barnets senere liv, har det en høj pris, at vi som samfund støtter, at én forælder tager hele barslen.

Læg til regningen, at samfundsøkonomien ikke får fuld valuta for de mange skattekroner, der går til at uddanne unge kvinder, når kvinder generelt har lange perioder væk fra arbejdsmarkedet. Omvendt skader kortere perioder, som fx tre måneder væk fra arbejdspladsen, ikke erfaring og sandsynligheden for lønstigning nær så meget, som et år gør.

Lønstigningen, som kvinder generelt vil få ved ikke at være så længe væk fra arbejdsmarkedet, vil på længere sigt opveje det økonomiske tab, der kan være for nogle familier, ved, at en højere lønnet far går på barsel.

Endelig kunne det være, at vi fik gjort bare lidt ved vores demografiske udfordring, hvis det bliver helt naturligt, at man som kvinde ikke som udgangspunkt sætter sin karriere i stå helt så længe, fordi man bliver mor.

Ældgamle kønsroller

Når barselsdagpenge samtidig er skatte- og arbejdsgiverbetalte, giver det ikke mening, at vi som samfund og arbejdsgivere er med til at reproducere ældgamle kønsroller, der påvirker børn, fædre, ægteskaber og samfundsøkonomien negativt.

I Norge, Island, og til dels Sverige, var arbejdsgiverorganisationer og erhvervslivet for øremærket barsel. Det ville klæde erhvervs- og arbejdsgiverorganisationerne i Danmark at følge deres nordiske kollegaers langsigtede tankegang.

De eneste lande, hvor fædre tager en betydelig del af barslen, er lande, hvor en betydelig del af barslen er blevet øremærket til netop dem. Forandringen kommer altså ikke af sig selv, og de danske fædre er stadigvæk håbløst bagud sammenlignet med, hvor meget barsel de svenske, norske og islandske fædre tager.

Børn, familier, samfundsøkonomien og arbejdsgiverne kommer til at få gavn af det. Derfor, og fordi udviklingen ikke kommer af sig selv, burde det være en mærkesag for regeringen og arbejdsgiverorganisationerne i Danmark at følge i deres liberale, nordiske kollegers fodspor og indføre øremærkning af barsel til mænd.