Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: Barselsrettigheder til far

»Vi kommer næppe til at se flere kvinder i direktioner og bestyrelser, hvis vi fastholder et traditionelt mønster i hjemmene.«

Det har længe været debatteret, om danske mænd skal have øremærket barsel. I Norge, Sverige, Island og Finland er en del af orlovsperioden øremærket mænd, og det har ført til, at barslen er mere ligeligt fordelt mellem mor og far. Erfaringerne herfra viser, at den mere ligelige fordeling betyder, at børn knytter stærke bånd til både mor og far, og at mænd står bedre i kritiske situationer, hvor en familie opløses i forbindelse med f.eks. skilsmisse.

Danske fædre tager under ti procent af den samlede barsel. Betyder det, at vi også skal have øremærket barsel? Ikke nødvendigvis. Det vil være dårlig liberal latin, hvis staten skal bestemme, hvem der tager sig af børnene i de danske hjem. Mødre og fædre skal forblive frie til at planlægge, hvordan deres familieliv ser ud, og det skal heller ikke være sådan, at børn kan risikere at blive sendt tidligt i institution, fordi en forælder ikke vil benytte sig af den øremærkede barsel, som så bortfalder.

Familierne kan bevare deres frihed og børn hjemme, hvis vi i stedet for den nuværende fordeling af barslen i to uger til far, 14 til mor og 32 til deling, giver lige barselsrettigheder til fædre og mødre. Ikke øremærker et bestemt antal uger, som rigidt kan bortfalde, men indretter barslen så fleksibelt, at forældre får retten til et antal uger hver, som de enten selv kan bruge eller frit overdrage til hinanden.

Hvad er det nye i den model, kan man spørge. Det nye er, at fædre og mødre får samme juridiske og økonomiske rettigheder til at holde barsel. At den del, der i dag er til deling, ikke automatisk opfattes som kvindens ret. For som Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd, siger i fredagens Berlingske, er der nogle, der synes, at barsel er forbeholdt kvinder. Og som Jesper Lohse fra Foreningen Far påpeger, er manden fuldstændig uden rettigheder til barsel, hvis mor og far går fra hinanden.

Det sidste vil barselsrettigheder kunne rette op på. Også på, at barslen betragtes som kvindens privilegium. Får mænd barselsrettigheder, vil flere forhåbentlig benytte sig af muligheden for at være sammen med deres børn.

Sagen er, at vi næppe får ligestilling mellem kønnene, ligeløn og lige fordeling af opgaverne i hjemmet, så længe det er kvinderne, der tager langt størstedelen af barslen. Sagen er også, at vi næppe kommer til at se flere kvinder i direktioner og bestyrelser, hvis vi fastholder et traditionelt mønster i hjemmene. Endelig vil de mænd, der benytter sig af deres barselsrettigheder være bedre stillet, hvis de ønsker en deleordning i forbindelse med skilsmisse. Det sidste viser erfaringer fra Island, hvor man i 2000 indførte tre måneders øremærket barsel til mænd. Før 2000 var deleordninger mere undtagelsen end reglen, men nu er ordninger, hvor forældre deles om deres børn, markant mere udbredt. Mandebarslen har medført den væsentlige kulturændring, at mænd i højere grad betragter børn som deres ansvar, ligesom det har medført, at kvinder i mindre grad betragter børn som en del af deres private ejendomsret.

Barselsrettigheder til mænd og kvinder vil på mange måde bidrage til større ligestilling mellem kønnene, og de vil bidrage til, at børn, der vokser op med en mere ligestillet relation mellem forældre, vil tage det med sig, når de senere skal træffe livsvalg.