Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

En omstigningsbillet til vækst i dansk biotek

Dansk biotek er en vigtig hjørnesten, hvis vi skal fremtidssikre lægemiddelindustrien som vækstlokomotiv for dansk eksport. Her er fem konkrete råd til at skabe ny vækst og momentum for sektoren.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med Novo Nordisk-produkter som frontløbere nåede eksporten af lægemidler sidste år 71,3 mia. kr. Det er 11,4 pct. af den samlede danske eksport og grunden til, at life science-industrien (farma, biotek og medico) gang på gang fremhæves som et flagskib, der skal være med til at sikre fremtidig jobskabelse og opretholdelse af det danske velfærdssamfund. Der er i lægemiddelindustrien tale om højværdijob og sidste år svarede eksporten til knap tre mio. kr. pr. medarbejder i medicinalindustrien. Til sammenligning svarede eksporten i landbrugserhvervet til 700.000 kr. pr. medarbejder.

En vigtig hjørnesten til at sikre vedvarende vækst i vores life science-industri er underskoven af biotekvirksomheder. Ikke mindst udgør biotekindustrien i Medicon Valley for store selskaber som Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma en livsvigtig fødekæde med nye, innovative projekter og mulighed for rekruttering af talentfulde medarbejdere. Af samme grund har Novo Nordisk og Lundbeck gang på gang fremhævet vigtigheden af, at vi i Danmark har et attraktivt og dynamisk miljø for udvikling af biotek.

Dansk biotek bliver med jævne mellemrum i medierne fremstillet som en fiaskoramt industri, hvor drømmene er bristet som sæbebobler på en varm sommerdag. Sandheden er heldigvis noget mere nuanceret. Biotekindustrien har overalt i verden været kraftigt udfordret. Det er blevet tiltagende svært at rejse risikovillig kapital, og biotek er forbundet med både stor risiko og en meget lang tidshorisont. Omvendt kan afkastet ved succes være meget stort.

Men man skal kunne rumme mange fiaskoer, før man rammer guldåren. Under denne hårde isvinter for dansk biotek er det i vid udstrækning Novo A/S og andre seed-fonde, der har holdt hånden under industrien. Og med god grund. For vi har stadig et stærkt fundament at bygge på i Danmark med stolte forskningstraditioner og bl.a. flere ph.d.-kandidater pr. indbygger end noget andet land i verden.

Det er takket været forskningstalenter i international topklasse, at Zealand Pharma i dag er en globalt anerkendt aktør inden for diabetes, og at Santaris Pharma har udviklet en såkaldt LNA-teknologiplatform, som kan forhindre syge gener i at producere skadelige proteiner. En teknologi som udgør en unik platform for en række lægemidler, blandt andet inden for cancer.

Andre eksempler på danske biotekselskaber med lovende teknologier er Genmab, EpiTherapeutics og Bavarian Nordic for nu blot at nævne de mest oplagte. Så der ligger stor værdi i dansk biotek, som også afspejler sig i nye kapitaltilførsler og partnerskabsaftaler med store internationale medicinalselskaber.

Når det er sagt, så lider dansk biotek i dag under, at de små biotekvirksomheder ikke rigtigt kan komme op i gear og vokse. Vi har i dag knap 70 biotekselskaber i Medicon Valley, hvoraf mange har lovende produkter og teknologier. Der er allerede investeret mere end 20 milliarder kroner i disse selskaber - og mere kapital er nødvendig, før vi ser de første dansk udviklede produkter på markedet. Vi har ikke i Danmark nok risikovillig kapital til at finansiere disse selskaber hele vejen. Vi er afhængige af tilførsel af udenlandsk kapital og kompetencer.

Det er situationsbilledet i en tid, hvor der især i USA er sket en opblomstring for biotek. I USA er biotek-investorerne i hopla, og det smitter af med en lang række nye børsnoteringer af biotekvirksomheder. Det danske biotekselskab Egalet blev for nylig børsnoteret i New York og rejste 360 millioner kroner. Genmab hentede i januar i en emission knap en milliard kroner hos institutionelle investorer i USA. Santaris Pharma har seriøse overvejelser om at gå på børsen i USA, mens Serendex satser på en notering i Norge. Udover USA er der i Zürich godt gang i biotek på børsen. Men siden Zealand Pharmas børsnotering i november 2010, har der ikke fundet bioteknoteringer sted på børsen i København.

En stor talentpool og lovende teknologier er ikke nok til at tiltrække international kapital.

Skal vi skabe jobs og vækst i den danske biotekindustri, skal vi finde nye mekanismer. Vi skal give dansk biotek en ny start. Her er fem indsatsområder:

1: Vi skal etablere en internationalt ledet vækstfond på 250 millioner euro, som skal finansieres med 50 pct. private og 50 pct. offentlige midler. Fonden skal ledes af eksperter med international erfaring, det kan være profiler fra f.eks. USA, England og Frankrig. De offentlige investeringer skal gives som risikovillige og langsigtede lån, og honoraret til eksperterne bør gives skattefrit over fem år. Opgaven skal være at finde fem-ti lovende danske biotekselskaber, som gennem eksperternes netværk kan tiltrække internationale investorer til 2. og 3. runde investeringer. Når selskaberne sælges eller børsnoteres tilbageføres den offentligt investerede kapital til vækstfonden.

2: Vi skal have meget bedre rammevilkår for iværksættere. Biotekvirksomhederne bør kunne overføre hvert års underskud til det næste år og få udbetalt den skattemæssige værdi af hele underskuddet. En udlænding, der kommer til Danmark og starter en biotekvirksomhed, bør have reduceret sin personlige skat med ti pct. for hver fuldtidsmedarbejder, der ansættes, således, at iværksætteren slipper for personskat i fem år, hvis mere end ti personer sikres varigt job. Forskerskatteordningen bør forlænges ud over de fem år.

3: Vi skal skabe endnu mere samarbejde mellem industrien og universiteterne. Det skal gøres meget mere attraktivt for en forsker at samarbejde med den private industri. En ide kunne være at gøre tidligere erfaringer fra private-offentlige samarbejder til et udvælgelseskriterium på linje med meritter inden for forskning og undervisning, når en forsker skal udnævnes til professor.

4: Vi skal hele tiden fokusere på at skabe forsknings - og uddannelsesmiljøer i verdensklasse. Vi er nødt til at ville prioritere indsatsområder, hvor vi dokumenteret allerede har et fundament, som kan måle sig med de bedste. Excellente miljøer tiltrækker dygtige forskere som igen gør det attraktivt for endnu flere at komme hertil. Og der leveres allerede forskning af meget høj international klasse på en lang række felter i Medicon Valley, f.eks. diabetes og hjernesygdomme (de såkaldte CNS-sygdomme). Men der er samtidig behov for at finde nye områder, hvor vi internationalt kan styrke vores konkurrenceevne og tiltrække talent. Emner som struktur - og systembiologi, immunologi og inflammation samt metoder til indgivelse af medicin i menneskekroppen (drug delivery) er forskningsfelter, som Medicon Valley Alliance allerede har identificeret som fremtidens fyrtårne.

5: Danmark - og ikke mindst København - er et fantastisk sted at bo og leve. Vi har nogle af verdens bedste betingelser, når det gælder bløde parametre som livskvalitet og tryghed. Vi har et særdeles velordnet samfund med gode skoler, daginstitutioner, og man kan bo tæt på både by og natur. Det kan man ikke i f.eks. USA. Det skal vi blive meget bedre til at markedsføre i udlandet.

Vi skal turde tænke utraditionelt, gøre op med janteloven og honorere initiativ, så vi kan fremtidssikre vores life science-industri. Det vil kræve politisk mod at række ud efter stjernerne - de bedste virksomheder og talenter - men vi har ikke råd til at lade være. Der er politisk inspiration at hente hos en afdød, stor tysk statsmand, forbundskansler Willy Brandt, der engang sagde: Det kræver mere mod at ændre sin mening, end at forblive den tro.