Gennembrud: Forskere skaber kunstigt kromosom

En gruppe amerikanske forskere har som de første nogensinde skabt et fuldt fungerende kunstigt kromosom hos en gærsvamp. Et kæmpe gennembrud, som kan resultere i bedre vacciner, biobrændstof – og måske øl.

ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For første gang nogensinde er det lykkedes amerikanske forskere at skabe et fuldt fungerende kunstigt kromosom hos en gærsvamp.Forskerne har brugt det, der kaldes ølgær og erstattet et af de 16 kromosomer i arvematerialet med et kunstigt ændret arvemateriale.

»Det er en stor præstation,« siger Kjetill S. Jakobsen ved Universitetet i Oslo. Det skriver det norske nyhedssite forskning.no ifølge Videnskab.dk

»Tidligere har man formået at lave såkaldte designorganismer af bakterier, men de har en enklere celletype, hvor arvematerialet flyder frit i celleplasmaet. Gærsvamp er derimod en såkaldt eukaryot celle« siger Kjetill Jakobsen.

En gruppe forskere har under ledelse af Jef Boeke og Narayana Annaluru fra John Hopkins University brugt et computerprogram til at ændre på rækkefølgen af nukleotiderne – eller genbogstaverne i arvematerialet.

Læs også hos Videnskab.dk: Kunstigt arvemateriale er fremtidens medicin

Forskerne genopbyggede hele kromosomet på ny, gen-bogstav for gen-bogstav.

Forsøg viste, at gærsvampen med kunstige kromosom opførte sig præcis som almindelig gærsvamp. Forskerne indsatte også specielle markører i arvematerialet. Markørerne blev placeret ved gener, som forskerne antager er delvist overflødige.

Markørerne gjorde det muligt at få svar på følgende spørgsmål: Hvor meget kan vi fjerne eller ændre rækkefølgen på disse mindre vigtige gener, før gærsvampen begynder at opføre sig anderledes?

Læs også hos Videnskab.dk: Din udløbsdato kan læses i generne

Nogle af ændringerne fik gærsvampen til at vokse langsommere, mens andre fik dem til at vokse hurtigere.

Forskerne havde flere gode grunde til at vælge netop gær som den første eukaryot til prøve at lave det første kunstige arvemateriale.

»Gær har en lang industriel forhistorie sammen med mennesker« siger Jeff Boeke i en video til tidsskriftet Science, hvor studiet er publiceret på internetsiden Science Express.

Læs også hos Videnskab.dk: Gener afgør, hvor længe du sover

»Vi har kultiveret gær lige siden landbruget opstod i Mellemøsten, og mennesker og gær har levet sammen og samarbejdet om at lave brød, vin og øl« fortsætter han.

Men forskernes mål er ikke blot at lave bedre brød, vin og øl. I dag bruges gærsvamp også til at fremstille biobrændsof, vacciner og specielle kemikalier.

»Det vil give os en masse ny viden om biologi, og dette vil føre til praktiske anvendelser inden for bioteknologisk industri« siger Jeff Boeke.

»Denne gren inden for biologien vil få stor opmærksomhed i de kommende år« afslutter Eksjill Jakobsen.

Læs også hos Videnskab.dk: Kunstig hud skal gøre robotter i stand til at føle