Kommentar: Særligt ét karaktertræk har gjort dronning Elizabeth og dronning Margrethe til succeser

Pligten frem for alt. Det har været det kompas, der har styret Storbritanniens dronning Elizabeth og vores egen dronning Margrethe. En vilje til at tilsidesætte egne behov for det job, man er betroet.

 
Dronning Elizabeth er død. Video: Ritzau/Scanpix. Redigering: Alma Vrå Hjorth & Emma Märtens Christensen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jeg erklærer foran jer alle, at jeg hele mit liv, måtte det være langt eller kort, vil være helliget at tjene jer og vores store imperiale familie, som vi alle tilhører.«

Sådan sagde den senere dronning Elizabeth 2. i en berømmet radiotransmitteret tale, da hun – dengang tronfølger – fyldte 21 og dermed blev voksen. Det er bevægende ord, ikke mindst når vi nu står her 75 år senere og ser tilbage på den britiske monarks imponerende mange år på tronen. Der er næppe mange, der i dag vil mene, at hun ikke levede op til det løfte, hun for så længe siden gav sine undersåtter i det dengang så verdensomspændende britiske imperium.

Mange har set den britiske fiktionsserie »The Crown«, der følger det britiske kongehus gennem alle de omfattende omvæltninger,  Storbritannien har gennemgået siden Anden Verdenskrig – den periode, der er nogenlunde sammenfaldende med dronning Elizabeths regeringsperiode. Suez-krise, koloniernes frafald én for én, kold krig, medlemskabet af EF, minearbejderstrejker og Brexit. For nu bare at nævne nogle af historiens omskifteligheder.

Men serien er også en skildring af den pris, en monark skal være villig til at betale, hvis hun skal lykkes helt og fuldt i sin gerning. Skal han eller hun opnå den fornødne respekt i den meget vanskelige rolle som hele nationens respekterede overhoved, er det nødvendigt at gøre sig en afgørende fundamental erkendelse. Den, at man som monark er nødt til at ofre sin egen personlige frihed for den pligt, der må komme frem for alt.

Man må tilsidesætte sine egne behov for den gerning, man er sat til at bestride. Man må ofre en stor portion af sine personlige behov for at leve op til de to ting, vi kræver af vores kongelige i retur for den privilegerede position, der er blevet dem tildelt: De skal, groft sagt, passe deres arbejde og opføre sig ordentligt.

I næsten hvert eneste afsnit af den populære serie er der et totalskud af en frysende dronning, der står hele alene i Buckingham Palaces store, guldstukne ramme. Endnu engang har hun måttet ofre sine egne behov, sin mands ønsker, sine børns lykke for kronen.

Indpodet ansvarsfølelse

Dronning Elizabeths Commonwealth-tale hørte vores egen dronning Margrethe sammen med sin mor. Og den skulle gøre et uudsletteligt indtryk på den danske prinsesse. Siden er Dronningen vendt tilbage til netop den tale flere gange, når hun har skullet beskrive sin egen indstilling til sit job. I bogen »Dronning Margrethe – 25 år som regent« beskriver hun pligtfølelsen som en helt central del af sin selvopfattelse som den regent, hun har vidst, hun skulle være, siden den kvindelige arvefølge blev indført i 1953:

»Du kan ikke blive et lykkeligt menneske, endsige gøre et andet menneske lykkeligt, hvis du svigter det, som er din første pligt. Det er du blevet opdraget til. Du er ikke blevet valgt, men du er i hvert fald blevet peget på, i og med at der er blevet lavet en grundlovsændring. Du har selv vidst, at du skulle følge efter din far, fra du var 13 år. Så kan du ikke svigte alle disse menneskers forhåbning er til dig.«

De to kvinder har det til fælles, at de er blevet indpodet en ansvarsfølelse, som måske på mange måder også ligger naturligt for den generation, de begge er rundet af – skønt dronning Elizabeth var 14 år ældre end sin danske kollega. En generation, hvor gammeldags dyder som nøjsomhed, ansvar, ydmyghed og disciplin fyldte mere, end den gør for nyere generationer, som har vist større tilbøjelighed i forhold til at sætte egne behov først. Dronning Margrethe har ligefrem sagt, at hun opfatter de to begreber som siamesiske tvillinger.

Også i de yngre generationer af kongelige, der i højere grad har haft klangen af tidens forlangender om selvrealisering i ørerne, er der masser af eksempler på, at man ikke altid har forstået, at man ikke kan leve liv ligesom alle andre og bare gøre, hvad man vil, når man er udvalgt til sin særlige opgave. Tiderne og moralbegreberne er ikke de samme, vi kan tillade og tilgive mere, men kravet om arbejdsomhed og mådehold består.

Prins Philip og prins Henrik flankerer de to regerende dronninger Margrethe og Elizabeth på Amalienborgs balkon under det britiske statsbesøg i 1979. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix.

Charles 3. har under sin lange tid som tronarving gang på gang været åbenmundet i forhold til politiske emner, ligesom hele hans udenomsægteskabelige affære med Camilla, der siden skulle blive hans hustru, også var historien om at insistere på egen lykke – det forlangende endte med at kaste det britiske monarki ud i dets hidtil alvorligste krise. Herhjemme har kronprins Frederik undertiden slået sig i tøjret i sin rolle og ikke altid haft sit moralske kompas så fint indstillet som sin mor, der også har oplevet at måtte banke sine nærmeste på plads af hensyn til det, hun syntes var bedst for det monarkiet.

»Kongehuset skal ikke være en del af jetsettet og må aldrig blive det,« som et andet pligtmenneske, prinsesse Benedikte, har formuleret det.

Noget lystfyldt

Vores egen dronning har – som tiden er gået – formået at finde en vej gennem de formelle krav på den ene side og muligheden for alligevel at præge opgaven med sin personlighed på den anden. Og hun har med tiden fundet ud af, hvilket frirum – ikke så helt lille endda – hun føler, hun har kunnet give sig selv inden for den stramme ramme, der var stukket ud. Hun har opdaget hen ad vejen – præcis som dronning Elizabeth gjorde det – at det at gøre sin pligt, sagtens kan blive til noget lystfyldt. Noget, man gør med glæde.

»Pligter kan være en stor befrielse, fordi man ikke behøver tænke mere over det, man skal. Det skal man bare. Og så kan man bruge sine kræfter og eventuelle åndsevner på en hel masse andet. Så ligger de ting fast. Det, jeg skal her i tilværelsen, er at være dronning i Danmark, så godt som jeg nu kan være det. Det er jo en start, så kan jeg være det menneske, jeg måtte være inden for det,«  fortalte hun Kristeligt Dagblad i forbindelse med sin 60-års fødselsdag,

Der er ingen tvivl om, at også for hende gælder det, at rollen som dronning kommer først. I en sådan grad, at hun – ikke mindst i begyndelsen af sin regeringsperiode – ikke var så meget sammen med sine børn, som de kunne have ønsket sig. Ligesom hun glemte at tage sig tilstrækkeligt af prins Henriks velbefindende i hans nyvundne status som Dronningens mand. Men det har i det hele taget handlet om flid, hårdt arbejde og afståelse i de 50 år som dronning, som vi fejrer hende for i weekenden.

Storbritanniens dronning Elizabeth 2. og prins Philip besøgte Danmark i 1957. Fra venstre ses: Prinsesse Margrethe, kong Frederik, dronning Elizabeth, dronning Ingrid, prinsesse Anne-Marie, prins Philip og prinsesse Benedikte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ulf Nilsen/Ritzau Scanpix.

I en alder af 82 er hun stadig på farten over hele kongeriget. Ligesom dronning Elizabeth i øvrigt var på arbejde to dage før sin død. Og abdikation er utænkelig. Som dronning Elizabeth lovede englænderne evig ihærdighed og total, selvopofrende hengivelse i gerningen, er dronning Margrethe først og sidst dronning af Danmark. Til døden os skiller.