50 år på tronen: Derfor er Dronningen blevet en succes

Folkets kærlighed, hendes styrke: Ved sin tronbestigelse håbede dronning Margrethe på danskernes opbakning. Den har hun fået. Men ingenting kommer af sig selv. Hvad er det, hun er lykkedes med i sine 50 år som Danmarks dronning? Berlingskes kongehuskommentator, Jakob Steen Olsen, har fundet 12 gode grunde.

Dronning Margrethe går om bord på Kongeskibet Dannebrog i Københavns Havn i maj 2021. Emil Helms

En bidende frostklar januardag står en ung kvinde i sørgedragt på balkonen ved Tronsalen på Christiansborg. Hun er 31 år.

Over hende den blege vinterhimmel. Under hende et menneskehav. Ved siden af hende landets statsminister, der udråber hende til Danmarks dronning i tre verdenshjørner.