Det er tredje gang på fem år, at jeg anmelder Future Islands. Mellem hver gang er der gået mindst to år, og synth-pop trioen har støt indtaget større scener. Torsdag eftermiddag var amerikanerne rykket op på festivalens næststørste scene Arena, som de sagtens kunne fylde ud. En velfortjent opgradering til et flittigt turnerende band. Og jeg kan ikke klandre Future Islands for ikke at arbejde for sagen på scenen, men derfor forlod jeg alligevel Arena med en mat følelse.
Forsanger Samuel T. Herring er stadig en overordentligt karismatisk performer. Igen nød jeg at se ham slange kroppen på lapset diva manér for det næste øjeblik at bryde ud i vildmandsgrowl. Ligeså hårdt han smækkede lussinger til egne kinder, ligeså blødt og indtrængende sang han også om kærlighed, venskab og tab af begge. Herring bærer en stor del af æren for gruppens gennembrud i 2014 ovenpå optræden i »The Late Show with David Letterman«.
Men Future Islands sangstrukturer- og stemninger kørte for ofte i samme rille. For mange numre i midtempo med for små justeringer i Gerrit Welmers udflydende, new wave-inspirerede keyboards og William Cashions bas, der trofast traskede igennem figurerne.
»Here’s the song you’ve been waiting for«, sagde Herring inden gruppen spillede efter gennembrudshittet »Seasons (Waiting On You)«. Selv om hans introduktion spillede på titlen, lød det lidt modløst. Som en erkendelse af, at bandet savnede numre, der kunne afføde samme ekstatiske reaktion hos publikum.
Lidt sporadisk kosakdans og hævede knytnæver fra Herring opildnede de feststemte i pitten, mens andre begyndte at vandre ud efter storhittet var skudt afsted. Men det var trods alt værd at hænge ved lidt længere. For der ventede tændte udgaver af den olietønde-klingende »Tin Man« og den trippende robot-disco sag »Spirit«, og en Herring, der skreg af sine lungers fulde kraft. Med »Inch of Dust« viste bandet også, hvor indlevede de kan lyde, når de sætter tempoet ned. Nakkerne smældede i takt med Mike Lowrys metalliske lilletromme, og under velanbragte breaks kunne man beundre de glimtende synths.
Efter halvanden time stod Herring i sin gennemsvedte, sorte skjorte og takkede farvel til Arena. Bandet ydede en brav kamp, men nyhedsglansen er gået af. Future Islands lød lidt for ofte som band, der trænger til at give deres udtryk et spark i rumpetten.
Hvem: Future Islands
Hvor: Arena, Roskilde Festival, d. 29. juni 2017
