"Har vi ikke bare glædet os til Arctic Monkeys - endelig er det lørdag."
En ung fyr hiver fat i mig - som man nu gør på Roskilde Festival - og ser mig direkte ind i øjnene. For lige som at lede efter svaret på om der nu også findes en Arctic Monkeys-fan derinde.
Det gør der da. Og jo, jeg har set frem til denne aften, hvor drengene fra Sheffield kom på besøg for at indtage Orange Scene i primetime lørdag aften. Bandets rebelistiske britrock har i mere end et årti givet disse fyre så meget medvind, at forsanger og guitarist Alex Turners frisure nu står snorlige tilbage, og man skulle være både døv og strandet på en øde ø for ikke at have hørt mindst ét hit fra deres hånd over de senere år.
Men det er nu som der er gået stjernenykker i den. Ikke fordi de ikke gav en fin koncert, mens mørket sænkede sig over pladsen og publikum rykkede tættere sammen, men mere fordi de halvanden time i deres selskab blev lidt for stringent og velfriseret.
Det fanden-i-voldske og umiddelbart momentane musikalske drive var fjernet og erstattet af en flot, bombastisk og velplanlagt sætliste af hits, der ikke blev fraveget ét eneste sekund. Det seneste monsterhit "Do I Wanna Know" som jeg synes er et af deres bedste numre nogensinde, indledte koncerten, og det sad snorlige som stod man og lyttede til deres seneste album "AM" og ikke var til livekoncert sammen med 50.000 andre mennesker.
Bassisten Nick O'Malley dannede sammen med Matt Helders bag trommerne en fed og lækker bund, mens Alex Turner og medguitarist Jamie Cook smurte flødeskum på. "Snap Out Of It", "Arabella" fulgte hurtigt efter, mens Turner fik sig en smøg og gav den som en funky udgave af en retrorocker komplet med Gibson, læderjakke og slikket garn.
Det var smart, men også lidt for meget form uden indhold, og der skulle da heller ikke gå længe før han med et lumsk flirtende smil kundgjorde at "nu skulle der spilles noget gammelt for alle pigerne", hvorefter gennembrudshittet "I Bet You Look Good On The Dancefloor" blev leveret med tillagte trætte distance som kun store stjerner kan have over for visse af deres egne numre.
Hvis de er et problem, hvorfor så have dem på sætlisten? Naturligvis fordi publikum gerne vil have det, og det var præcis udgangspunktet for denne koncert. At levere den bestilte vare på samlebånd. "No. 1 Party Anthem", den frække og groovy "Why Do You Only Call Me When You're High?", "Fluorescent Adolescent" og så naturligvis "R U Mine" som effektfuld afslutter på ekstranumrene.
Arctic Monkeys har en perlerække af fantastiske numre, og denne aften leverede de dem alle videre med punktlig akkuratesse og nøjagtighed, men også uden den nerve som man forventer af et hovednavn af deres kaliber.
Hvem: Arctic Monkeys / Hvor: Orange Scene, Roskilde Festival, lørdag nat
SPOTIFY: Lyt til Arctic Monkeys
