Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Ved synet af en mor, der kæmper for at få sine to børn på plads i den rigtige togvogn, aner man omfanget af det, man som solomenneske aldrig fik lært
Det begynder for alvor at stå klart, at man jo sådan set bare hele livet kan eksistere på sine egne suveræne præmisser. Jeg har selv langt hen ad vejen gjort det i mange år, og det er en livsstil, der er fyldt med faldgruber og etiske overvejelser. Eller det bør den i hvert fald være.