Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Skab muligheder, ikke barrierer for vækst

Anders Stouge, Niels Duedahl og Jørgen Mads Clausen:Vækst i den private sektor er kilden til indkomster, og indkomster er kilden til velfærd. Regeringen søger svaret på vækstens gåde i sin produktivitetskommission og vækstteams.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lovende takter, men også en vanskelig politisk balancegang. I kulissen står vi - virksomheder og organisationer - klar til at bidrage til vækstpolitikken.

Vi søger dagligt den rette kobling mellem innovation og vækst, gennem investeringer i lovende teknologi og virksomheder. Det sker bl.a. gennem udviklingsorganisationen Lean Energy, via SE’s investeringer og Dansk Energis arbejde med energierhvervenes fremtidige behov.

Men trods politikernes gode hensigter må de ikke stille sig i vejen for virksomhedernes egne løsninger på vækstgåden. En aktuel barriere er regeringens fremsatte lovforslag, som begrænser virksomhedernes mulighed for at fratrække tidligere års skatteunderskud i årets skattepligtige indkomst.

Efter vores opfattelse er forslaget i klar modstrid med regeringens erklærede mål om at skabe gode vækstvilkår. Forslaget vil bremse virksomhedernes vækstmuligheder. Det vil også få stor betydning for udenlandske virksomheders lyst til at placere sig i Danmark og vil også ramme danske virksomheders konkurrenceevne.

Særligt energiteknologivirksomheder har behov for store investeringer og udgifter i starten. Investeringer, som virksomhederne får sværere ved at forrente. Det er uheldigt, hvis målet er at skabe vækst. Man må heller ikke glemme, at udenlandske investeringer er afgørende for Danmark. Udenlandsk ejede virksomheder står for 19 pct. af beskæftigelsen og 23 pct. af omsætningen i den private sektor.

Det kan ikke være regeringens ønske at beskatte højteknologisk forskning, som er vækstskabende. De små satsninger er tilgodeset gennem bagatelgrænsen på 7,5 mio. kr. i lovforslaget. Den skadelige virkning er, at investorerne er mere tilbageholdende. Ydermere vil virksomhederne mangle den likviditet, de skal betale i skat.

Men man kan enkelt komme uden om dette problem ved at undtage underskud skabt af udgifter til forskning og udvikling, som kan opgøres separat og revideres af en revisor. Det løses omvendt ikke med de såkaldte skattekreditter.

Endelig bør regeringen inddrage finansministeren og skatteministeren i regeringens vækstteams. Hvis vi skal sikre de rigtige løsninger, er det essentielt at inddrage dem, der sidder på pengene.

Intentioner og handling skal gå hånd i hånd. Derfor bør regeringen trække sit lovforslag tilbage inden vedtagelse i Folketinget. Gør regeringen ikke det, så forringes vækstvilkårene i Danmark.