Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Sikker mad

Vi skal vide, præcis hvad vi får, når vi køber mad. Vi skal kunne have fuld tiltro til, at vare­deklarationen på det, vi putter i munden, er 100 procent korrekt.

Foto: Andreas Hagemann Bro
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ikke bare, fordi det kan være direkte sundshedskadeligt at spise det, der ikke er, hvad det giver sig ud for at være. Men også, fordi netop valg og fravalg af mad er et dybt personligt anliggende. Alene af den grund er det dybt krænkende for den enkelte forbruger at blive snydt til at indtage fødevarer, som vedkommende aldrig frivilligt ville være kommet i nærheden af.

Den omsiggribende europæiske fødesvaresvindel, der blev opdaget ved fund af hestekød i burgere og bredte sig med fund af den uønskede råvare i andre retter, er af samme grund en kæmpeskandale. Det er en skandale, hvis fulde omfang vi endnu ikke kender, men det er allerede slemt nok. Derfor må der gøres alt, hvad der er rimeligt, for at bremse dens skadevirkninger og undgå en gentagelse.

At politikerne i sagens anledning er kommet på banen, er forståeligt nok. Til gengæld er det tvivlsomt, hvad fødevareminister Mette Gjerskov får ud af at sende Fødevarestyrelsens folk ud til supermarkeder og købmænd for at tjekke, at de produkter, der er mistanke imod, nu også er trukket tilbage. Detailhandelen herhjemme plejer at have styr på sagerne.

Nok så megen kontrol fra Fødevarestyrelsen ændrer heller ikke ved det faktum, at der rundt omkring findes skruppelløse kriminelle, der, med økonomisk gevinst for øje, blæser på alle eksisterende regler og love og almindelig etik.

Kontrol på dansk grund – og den danske fødevarekontrol er kendt som effektiv – kan ikke forhindre, at skandaler af den type, vi lige nu er vidne til, risikerer at blive stadig hyppigere. Fødevareministeren må gribe fat om ondets rod. Hendes vigtigste opgave må være at være med til at sikre, at producenterne tager deres ansvar alvorligt. Særligt i de EU-lande, hvor der er store problemer, må der stilles krav om bedre efterlevelse af de regler, der allerede er på plads i dag.

Vi lever i en globaliseret verden, og vi er en del af et åbent, europæisk marked. Lige så mange fordele det har, at varer, arbejdskraft og tjenesteydelser lettere end før bevæger sig over grænserne, lige så indlysende er det, at større ricisi også er en del af pakken. Jo mere grænseløs verden bliver, desto mere grænseløs bliver kriminaliteten også.

Og fordi problemet er grænseoverskridende, skal løsningerne også være grænseoverskridende. Det er sympatisk, at man allerede nu fra EU har meddelt, at man vil fremskynde reformen af retningslinjerne for varedeklarationer. Det er derfor også godt, hvis vi kan stole på, at kontrollen bliver skærpet i de lande, hvor kontrollen er anderledes lemfældig end på vores breddegrader. Men samtidig er det vigtigt, at man ikke nationalt griber til initiativer, der underminerer den markedsfrihed, der er EUs smukkeste konkrete resultat. Det frie marked er kommet for at blive. Med eller uden falske varedeklarationer.