Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Salman Rushdie ligger søvnløs over Europas fremtid. Kan du sove roligt?

Det er nemt at afvise Rushdie som en virkelighedsfjern åndsfyrste, men er der alligevel noget om, at 1930erne går igen? Og at vi måske bevæger os i retning af om ikke en ny europæisk storkrig, så en række mindre væbnede opstande i storbyerne?

Paul McCartney kommer til Danmark
»Europa befinder sig i en større fare end på noget andet tidspunkt i de sidste 70 år,« mener Salman Rushdie. Fold sammen
Læs mere
Foto: GERARD JULIEN

Man skal have opholdt sig under en sten eller lidt for længe i en håndboldhal for at undgå at vide, at dette år byder på to nervepirrende valg. Ét til Europa-Parlamentet 23. maj og et andet til Folketinget, senest 17. juni.

Disse valg bliver afviklet på et tidspunkt, hvor bekymrede stemmer råber »Ulven kommer!« Det er ikke den firbenede skabning et sted på den jyske hede, som skaber nervøsitet, men derimod populismens ulv, den som kommer luskende i fåreklæder, men altid bider til med sit sylespidse tandsæt, når muligheden byder sig.

Adam Holm Fold sammen
Læs mere

Sidste weekend kom 30 anerkendte europæiske forfattere og intellektuelle på banen, blandt dem adskillige Nobelprismodtagere, med et manifest under overskriften »Kæmp for Europa«. Det var én lang advarsel om ulvens ankomst.

Man behøver ikke at læse mellem linjerne for at fatte budskabet: Stort set alle europæiske lande er truet af »falske profeter«, de, som beruset af nationalisme og identitetspolitik vil trække os væk fra de indsigter, der blevet os viderebragt af nogle af humanismens store tænkere, Erasmus, Dante, Goethe og Comenius.

Europa er ikke bare en geografisk enhed, men en idé, en sum af værdier bestående af bl.a. menneskerettigheder, demokrati og ligestilling.

Forfatteren Sir Salman Rushdie hører til medunderskriverne. Han ligger søvnløs af uro. Som han siger til The Guardian: »Europa befinder sig i en større fare end på noget andet tidspunkt i de sidste 70 år«.

»Det er som om, at det hænger i luften, at noget dramatisk kommer til at ske.«


Unægtelig lidt af en mundfuld med tanke på, at vores kontinent også har lagt jord til 50 års kold krig, etniske udrensninger på Balkan og en finanskrise, der truede med at sende flere lande ud på historiens mødding.

Det er nemt at afvise Rushdie som en virkelighedsfjern åndsfyrste, men er der alligevel noget om, at 1930erne går igen? Og at vi måske bevæger os i retning af om ikke en ny europæisk storkrig, så en række mindre væbnede opstande i storbyerne?

Pessimister – eksempelvis Sir Salman - vil se de aktuelle optøjer i Paris som et uheldsvangert forstudie til en militant periode med øget polarisering og udbredt vold. Hvem ved, måske bliver brostenene vekslet til automatvåben.

Det er et uhyggeligt scenario her i 80-året for udbruddet af Anden Verdenskrig. Det blev som bekendt den voldsomste krig i menneskehedens historie med mindst 70 millioner dræbte. I snit blev flere end 30.000 mennesker slået ihjel hver dag i seks år. Er det der, vi er på vej?

Næppe. Tanken er for absurd og selv i historieløse tider må vi sætte vores lid til, at fortidens fortrædeligheder har vaccineret os mod fremtidige uhyrligheder i den skala.

Men det er som om, at det hænger i luften, at noget dramatisk kommer til at ske. Vi er i hvert fald kommet gevaldigt på afstand af den optimisme, der skyllede hen over kontinentet for 30 år siden.

Dengang, i 1989, blev Berlinmuren væltet og »Jerntæppet« mellem Øst og Vest rullet tilbage. Med ét var den såkaldte »virkeliggjorte socialisme« blevet særdeles uvirkelig.

Jeg blev student i det europæiske revolutionsår og oplevede nogle af omvæltningerne på tæt hold. Indrømmet, det er omkostningsfrit at sidde som et andet mimrehoved og begræde, at »ånden fra 1989« er væk. Men i lyset af de skrækvisioner, Rushdie ser for sig, føles det som et tungt tab.

Vi medbringer to epokegørende erfaringer i vores mentale bagage: Krigen, som druknede os i blod, og forandringerne, som gjorde en ende på årtiers undertrykkelse.

Måske er ingen af disse veje sandsynlige, men Rushdie ligger ikke søvnløs uden grund. Spørgsmålet er: Kan du, der skal stemme, sove roligt?