Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Rødt kort til Ukraine

Uffe Ellemann-Jensen: Derfor skal danske ministre holde sig væk fra EM i fodbold.

Uffe Ellemann-Jensen, tidl. udenrigsminister Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er efter sigende ikke mange danske tilskuere, når det danske landshold lørdag møder Holland i sin første kamp i EM. Det forlyder, at kun 1.761 danskere vil være på stadion i Kharkiv i Ukraine. Det er naturligvis synd for Morten Olsen & Co. - men når man hører om det optrækkeri og den uorden, de ukrainske arrangører præsterer, er der måske ikke så meget at sige til det Og så burde antallet i øvrigt have været 1.760 og ikke 1.761, for den danske kulturminister skal blive væk. En dansk minister har ikke noget at gøre på tilskuerpladserne i Ukraine.

Ministerens snak om, at han skal »støtte« landsholdet er noget vrøvl. De klarer sig nok glimrende uden hans støtte. De eneste, han støtter med sin officielle tilstedeværelse, er det regime, som er i færd med at forvandle Ukraine til en lovløs gangsterstat. Og ministerens snak om, at han vil søge »dialog« med ukrainske menneskerettighedsorganisationer er en dårlig undskyldning for at møde op.

Under normale omstændigheder ville jeg fraråde den form for boykot, at man bliver væk. Og det er ærgerligt, at tribunerne i Ukraine ikke bliver fyldt med danske roligans, når der spilles - for de har fornemme traditioner for at vise, hvordan fodboldfans bør opføre sig. Men det er noget andet med repræsentanter for det officielle Danmark. For der er ikke »normale omstændigheder« i Ukraine i dag. Og Ukraine er - i modsætning til f.eks. Kina - medlem af Europarådet, hvilket giver alle et særligt ansvar.

Det er fem år siden, at Ukraine og Polen sammen fik overdraget værtskabet for EM i fodbold 2012. Dengang var forventningerne store til Ukraine, som efter »orange-revolutionen« var på rette vej hen mod demokrati - og hvor man på den måde kunne understøtte Ukraines ønsker om en solid forankring i Europa og Vesten. Men den ukrainske orange revolution kuldsejlede. Revolutionens ledere røg i totterne på hinanden. Og ved præsidentvalget i 2010 fik den kontroversielle Viktor Janukovitj en snæver sejr over den hidtidige premierminister, Julia Timosjenko. Hun nægtede at anerkende valgresultatet - men i dag sidder Janukovitj i præsidentpaladset, som han har bygget ud med en østerlandsk fyrstes pragt

Det var ellers Viktor Janukovitj, som blev fejet af banen i den orange revolution i januar 2005. Få måneder før havde han erklæret sig som vinder af præsidentvalget, men valgsvindelen var dengang så åbenlys, at folk gik på gaderne - og til slut fik ham sat på porten. Præsidentposten gik i stedet til Viktor Jusjenko - manden med det vansirede ansigt, som med nød og næppe havde overlevet et dioxin-giftattentat under valgkampen. Ved sin side havde han den billedskønne premierminister Julia Timosjenko med den brede lyse fletning. Men desværre holdt deres parløb ikke, korruptionen og frustrationen bredte sig - og de fik heller ikke den støtte fra Vesten, som de så inderligt bad om.

Da præsident Jusjenko var i København i marts 2007, holdt han i det udenrigspolitiske selskab en bevægende tale om Ukraines ønsker: Vi har brug for udsigten til et EU-medlemskab som det fyrtårn, der skal lede os på den rette vej, erklærede han. Og han sagde også i forbindelse med Københavns-besøget, at selv om Ukraine ikke skulle blive tilbudt medlemskab af EU, så agtede man i løbet af de kommende ti år at sikre, at landet levede op til Københavns-kriterierne for medlemskab.

Sådan kom det desværre ikke til at gå. Og der er ingen tvivl om, at den kolde skulder, som Ukraine fik i EU - og i NATO, hvor russisk vrede bremsede et såkaldt »membership action program« for Ukraine og Georgien - var med til at svække den vest-venlige fløj, repræsenteret ved Jusjenko og Julia Timosjenko. EU var begyndt at lide af »udvidelsestræthed«, og beskeden til de ukrainske ledere var, at de godt kunne glemme alt om medlemskab, også selv om de på et tidspunkt måtte opfylde betingelserne herfor.

Så kom Viktor Janukovitj tilbage, og alle forhåbninger om en demokratisk udvikling i Ukraine begyndte at krakelere. Hans magtbase er i de østlige områder, som er domineret af russere - især det såkaldte Donbass, et råt og stærkt industrialiseret sted, hvor sådan noget som retssamfund og menneskerettigheder ikke er i høj kurs, og hvor man ser mod øst, ikke mod vest.

Janukovitj indledte et hævntogt mod sine politiske modstandere, som bryder med grundlæggende regler for, hvorledes et retssamfund skal fungere. Tidligere ministre er blevet slæbt for retten og dømt for »forbrydelser«, som i andre europæiske lande ville være betragtet som normale politiske handlinger i et demokrati, hvor der skal være plads til forskellige opfattelser. Den Danske Helsingforskomité har i grundige rapporter godtgjort, at der ikke har været tale om fair retssager.

Den mest spektakulære retssag var mod den tidligere statsminister Julia Timosjenko, som sidste år blev idømt syv års fængsel. Hendes forbrydelse var de aftaler om gasleverancer, hun havde indgået med daværende statsminister Putin og den russiske regering. Det virkede absurd, at Janukovitj - som var støttet af Putin - skulle bruge netop denne sag til at få ram på Timosjenko, som russerne altid havde søgt at undergrave Men det hører med til historien, at gasaftalen betød store tab for en ukrainsk oligark, der havde forsøgt at sætte sig på gastransporterne, og at denne oligark er en af Janukovitjs økonomiske støtter.

Dømt blev hun så, Julia Timosjenko, og sat i fængsel, hvor hun siden har sørget for at gøre opmærksom på sin sag, bl.a. ved at sultestrejke i protest mod mishandlinger i fængslet. Hun sidder lige nu i fængslet i Kharkiv - hvor der spilles fodbold i morgen.

En lang række europæiske politiske ledere har meddelt, at de ikke agter at vise sig ved foldboldkampene i Ukraine, så længe den tidligere premierminister holdes fængslet på et så tvivlsomt grundlag. Det vil være pinligt, hvis en dansk minister viser sig der.