Danske folkeskoleelever har længe scoret pinligt lavt i de internationale PISA-undersøgelser. Vores unge kunne hverken læse, stave eller regne, men det var lige meget, lød det fra sværmen af kundskabshadende reformpædagoger - for de unge var til gengæld både påhitsomme og kreative.

Det er de så heller ikke, viser den seneste PISA-rapport. Heri får vi faktisk at vide, at en femtedel af de 15-16-årige mangler fundamentale »funktionelle kompetencer i problemløsning.« Selv helt simple problemer som at skifte en pære eller købe en togbillet, er for tung en opgave for denne gruppe af unge.

Heldigvis lover Antorini nu at stille »større krav« til eleverne. Formentlig med udgangspunkt i det storstilede pædagogiske projekt, »Ny Nordisk Skole« (NNS), der går hånd i hånd med folkeskolereformen. Og det tegner ikke godt. I NNS’ manifest står der eksempelvis, at »(skolen skal) tage udgangspunkt i, at faglighed omfatter mestring af de enkelte faglige discipliner, evnen til at kombinere fagene, samt sociale, personlige og motoriske kompetencer.«

Og allerede her ser vi problemet. End ikke gruppen af projektmagere ved, hvad »faglighed« er. »Faglighed« inkluderer ikke hverken sociale, personlige eller motoriske (sic!) kompetencer. Og selve dette at tale om »kompetencer« i en kundskabssammenhæng er misforstået: Viden giver kvalifikationer. Kompetencer er det, man udvikler, når man har et solidt fundament af (parat)viden. Kompetencer funderet i ingenting er, ja, ingenting.

Vi ser her toppen af isbjerget. Ny Nordisk Skole er et grusomt eksempel på, hvordan industrien af projektmennesker med foragtelig nedladenhed serverer varm luft til en skole, der i den grad har brug for substans.

Ny Nordisk Skole. Smag lige på det. Et forfærdeligt begreb, der på én gang er patetisk og patroniserende. Og de, der har fundet på at kopiere navnet fra en døgnflue-madtrend, har helt sikkert ikke tænkt over det tragikomiske i, at det udstiller Antorinis prestigeprojekt som en elendig kopivare. Og elendigt, det er det. Hvorfor? Det skal jeg fortælle jer.

Fordi vores socialdemokratiske undervisningsminister er kransekagefigur for en skoleplan, der svækker fagligheden. Fordi faglighed er det eneste, der kan hjælpe de mest udsatte børn. Fordi de ikke, som vi andre, har forældre, der lærer dem alt det, skolen forsømmer. Enhver med en smule social indignation i behold burde nægte at støtte sådan et varmluftscirkus, der utvivlsomt vil øge de kulturelle kløfter i landet endnu mere, og som kun gavner de kosmisk overflødige mennesker i projektbranchen.

Heldigvis ligger løsningen lige for: Kompostér Antorinis Nye Nordiske Taberfabrik. Hen på møddingen, sammen med reformpædagogikken. Fyr alle kommunikationsmedarbejderne, projekttroldene og hvad der ellers er af papmachémennesker, der tjener deres udkomme på at ødelægge vores børns skolegang. Luk elendigheden ned. Riv lønningslisten midt over. Lav et kvalitetstjek af de tilbageværende folkeskolelærere, og lad dem gøre deres gerning: undervise. Eliminér det nypædagogiske ord ’læring’, der efterhånden er blevet synonymt med ’fordummelse.’ Tilbagerul indførelsen af den småtotalitære heldagsskole. Ud med tværfaglighed. Giv eleverne det, de fortjener: viden. Kræv, at de læser en bog om ugen. Hør dem i bogen bagefter. Vis, at I forventer noget - måske især af de svage. For dem, man elsker, forventer man noget af.