Hele dette fokus på at vi bliver mere reformparate, kræver en vital borgerlig debat, kan man læse i en både velskrevet og tankevækkende svensk debatbog, Matadorlandet, af den svenske forsker, Ann-Sofie Dahl, velkendt fra sine kommentarer i Berlingske. Bogen er skrevet til svenskerne for at se, hvad de kan lære af os, når det gælder evnen til at føre borgerlig debat.

For et dansk publikum er det spændende at se, hvor vi skiller os ud, og hvad vi kan lære af svenskerne. Ligesom i sportens verden lærer man egne kvaliteter og mangler i sammenligning med andre. Når det gælder evnen til at føre en sammenhængende borgerlig debat, med alle de forskellige nuancer der ligger i dét begreb, er Danmark lysår foran Sverige, hvor der fortsat er et »venstrefløjens overherredømme og en kulturmafia«, for nu at citere Dahl. Det afspejles i medier, f.eks. svenske avisers debatsider, hvor det i høj grad er en elitedebat der føres, og den almindelige svensker er afkoblet. Herhjemme har vi tradition for en mere alsidig samtale i aviserne.

I dag ånder vi tilmed friere, fordi der i det sidste tiår er kommet mere balance i holdningsdannelsen, efter at venstrefløjen og kulturradikalismen er trængt mere i defensiven. Det er f.eks. en særlig fornøjelse, at se de mange i 20-30-årige på banen, som uforfærdet udfordrer venstrefløjens trang til at regulere, forbyde og ikke mindst beskatte flid og talent ud af landet. Sådanne debattører savner Sverige.

På et punkt er bogen dog meget svensk, nemlig i uviljen mod tonen i den udlændingdebat, som DF i følge forfatteren har domineret for meget, selvom Dahl erkender, at svenske politikere har været berøringsangste overfor de ubestridelige problemer, ghettoer og parallelsamfund giver. Der giver dog stof til nogen eftertanke, når hun fremhæver en undersøgelse, der siger, at for hver udenlandsk ingeniør, der slår sig ned i Danmark, er tallet fire i Sverige. Her bør vi se nærmere på svenskernes evne til at tiltrække elitearbejdskraft.

Netop den betragtning knytter an til den helt store udfordring de nordiske broderfolk deler, nemlig hvordan velstandsudviklingen fremmes i de kommende år, så vi har råd til at fastholde vore samfunds kvaliteter.

I Danmark har vi tradition for pluralisme i debatten, en borgerlighed med mere selvtillid end tidligere og en selvstændighedskultur, fordi der er mange selverhvervende, men svenskerne har alligevel været skrappe til, tidligere end os, at handle i form af reformer. Uanset dette deler begge lande dog en betydelig reformudfordring, der f.eks. aflæses af, at vi har Europarekord i skattetryk: 48,1 procent af BNP hos os, og en svensk andenplads på 46,9 procent, ifølge EU-Kommissionen. Alene det tal antyder behovet for en klar og vedholdende borgerlig idé- og reformdebat, der lægger grunden til en langsigtet ændring af tingenes tilstand.