Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Jøderne ud?

»Tænk at en enevældig konge, som 29. marts 1814 stod til halsen i statsbankerot og økonomisk ruin, skænkede danske jøder større frihedsrettigheder, end de har i dag.«

Cand theol ph.d Kathrine Lilleør Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jøderne blev ligeværdige danskere for 200 år siden. 29. marts 1814 tiltrådtes den »Anordning« for de danske jøders borgerrettigheder, som kongen havde givet. Anordningen er siden kaldt »Frihedsbrevet«, for den gav i 20 paragraffer danske jøder borgerrettigheder og borgerpligter på lige fod med deres kristne medborgere. Jøderne blev pålagt at følge de borgerlige love og ikke de rabbinske – »undtagen i religiøse anliggender«. Læs dette sidste to gange, inden der råbes hurra i frihedens navn.

For danske jøders religiøse frihed blev markant indskrænket 17. februar 2014. Da blev det forbudt at foretage rituelle slagtninger, som jøder har gjort det i tusind år. Fra 17. februar i år må man ikke længere i Danmark slagte et husdyr, uden at det bliver bedøvet først. Selv om man i århundreder har slagtet dyr, så troende jøder kunne få kød på bordet, er slagtemetoden nu forbudt. Danske jøder forventes at følge den borgerlige lov på dette felt og glemme deres religiøse love. Hvilket reelt er at bede dem om at glemme deres tro – eller blive vegetarer. 

I den jødiske tradition skal et dyr være »lydefrit«, når det slagtes. At bedøve dyret først ødelægger dyrets renhed og gør det »uegnet« i religiøs forstand. Det »egnede« kød er ikke afgørende for alle jøder, men for mange jøder er kosher-kødet vigtigt. Forskrifterne for slagtning af dyr anses for guddommelige, og derfor er det bespotteligt ikke at følge dem. Loven fra 17. februar er givet, fordi man mener, at religiøse slagtninger er et overgreb. Det kan videnskabeligt diskuteres. Hvad ikke står til diskussion er imidlertid, at en lov, der dømmer religiøse slagtninger som dyremishandling mere end antyder, at kosher-spisende jøder er dyremishandlere.

Læs også: Forbud mod rituel slagtning er intolerance

De rituelle slagtninger blev forbudt i februar, måske er det kun et spørgsmål om tid før omskæring af drengebørn også forbydes. Militante ateister og åndløse kulturkristne har formet en uhellig alliance, der forsimplet forklarer alle, der gider høre det, hvor bestialsk det er at skære i spædbørns genitalier. Traditionen er tusindårig. Forskningen er stærkt uenig, om det er anbefalelsesværdigt eller ligefrem skadeligt at omskære. Skidt med argumenterne, råber modstanderne, enhver kan jo høre, at det er langt ude at snitte i små drenge. Atter hænges de danske jøder til tørre, nu som børnemishandlere.

Kosherkød og omskæring af drengebørn udgør udsagnsled og grundled i jødisk levevis. Forbuddet mod begge vil gøre det svært for mange jøder at bo i Danmark. Ikke i praksis, for kød og omskæring kan man skaffe i mere frihedselskende lande. Men love mod religiøse skikke signalerer afstandtagen. Til jødisk tro og muslimsk tro for den sags skyld. At begge trosretninger er mildt sagt uetiske.

Læs også: Indenfor murene

Tænk at en enevældig konge, som 29. marts 1814 stod til halsen i statsbankerot og økonomisk ruin, skænkede danske jøder større frihedsrettigheder, end de har i dag. Der er mange måder, et folk kan udvikle intolerance og åndsformørkelse over for religiøse mindretal på. Loven 17. februar 2014 mod slagtning af dyr uden forudgående bedøvelse er en skamfuld begyndelse.