Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

God tone i omskæringsdebatten

Fnidder. Omskæringsdebatten bør ikke udarte til personfnidder eller angreb på de grupper, der - utvivlsomt i den bedste mening - udfører overgrebene, og den bør heller ikke dreje sig om de forskellige kulturelle og religiøse bevæggrunde, som måtte ligge bag disse handlinger.

Cecilie Felicia Stokholm Banke og Dan Meyrowitsch giver 18/3 udtryk for bekymring over tonen i den danske omskæringsdebat generelt og på min Facebook-side i særdeleshed. De opfordrer til sober debat om emnet, hvilket jeg kan tilslutte mig 100 pct. Modsat hvad Banke og Meyrowitsch antyder, er det faktisk afgørende for mig, at den ofte stærkt følelsesladede omskæringsdebat fokuserer på det, der rent faktisk foregår, nemlig den ikke-terapeutiske amputation af forhuden på raske drenge.

Omskæringsdebatten bør ikke udarte til personfnidder eller angreb på de grupper, der - utvivlsomt i den bedste mening - udfører overgrebene, og den bør heller ikke dreje sig om de forskellige kulturelle og religiøse bevæggrunde, som måtte ligge bag disse handlinger. Debatten må og skal handle om dem, omskæringen vedrører. Børnene.

Jeg gør tit meddebattører på Facebook og andre steder opmærksom på betydningen af at gå efter bolden, og ikke efter manden. Det er dog legitimt at sige fra, når en insisterende, men argumentresistent modstander bliver for træls at høre på. Når dumheder og ammestuehistorier vælter ud af mund eller pen på selvbestaltede eksperter, må det være på sin plads at gøre dem selv og andre opmærksom på, at de forplumrer debatten. Det kan naturligvis siges på mange måder, og den slags bør man kunne tåle, når man deltager i en hed debat som denne.

HELLER IKKE omskæringsfortalerne holder sig for gode til at lange fyndord over disken. Jeg er i tidens løb blevet besmykket med en perlerække af tvivlsomme titler som antisemit, islamofob, religionsforagter og - måske mest originalt - ordensbærer i Ku Klux Klan. Sørgeligt, men dette er en del af gamet, og Banke og Meyrowitsch vil nok blive skuffet, hvis de med deres indlæg håber helt at udrydde mishagsytringer mellem grupper, der har så uforenelige syn på forsvarsløse børns elementære kropslige rettigheder.

Selv om Banke og Meyrowitsch efterlyser god tone i debatten, lykkes det dem desværre at insinuere, at jeg anvender en beklagelig retorik i min omtale af personer, der ikke deler mit syn på rituel forhudsamputation. De nævner et opslag på min Facebook-side, hvor jeg omtaler den omskårne Deadline-journalist Adam Holm og et andet opslag, hvor jeg i overskriften omtaler Dan Meyrowitsch som jødisk forsker. Selv har jeg ingen problemer med hverken omskårne mænd eller jøder. Så Banke og Meyrowitsch bør undersøge, om det er dem selv, der har det svært med ord som omskårne og jødisk.

Når jeg bruger disse tillægsord i sammenhængen, er det fordi de åbenlyst bidrager til at forstå historien om det synspunkt, de pågældende debattører forfægter.

Det er ikke noget dækkende billede af debatsituationen, som Banke og Meyrowitsch tegner. Nogle vil sikkert huske underholdende eksempler på både personhetz og hysteriske overreaktioner mod mig og andre, der ønsker en nedre aldersgrænse for rituel omskæring på 18 år. Journalist Martin Krasniks tilsvining af mig og ydmygelse af kollegaen Kjeld Koplev i Politiken (27/7-2012) er bare ét lysende eksempel. Redaktør Anders Jerichows blafren med Holocaust-kortet på lederplads i samme dagblad (15/7-2012) er et andet. Lige som valgmenighedspræst Keld Dahlmann, der forleden i Århus Stiftstidende (16/3-2014) fremmanede lighedspunkter mellem nutidens danske omskæringsmodstandere og fascisterne under Mussolini-tiden.

SELVESTE OVERRABBINER Bent Lexner stod for omskæringsdebattens i særklasse mest grovkornede personangreb på DR2, da han for nylig (3/3-2014) over for Jens Olaf Jersild insinuerede, at den altid sobert diskuterende omskæringsmodstander Leo Milgrom havde pip i låget. Der er al mulig grund til at tale pænt og undgå personangreb i omskæringsdebatten. Det ville have klædt Banke og Meyrowitsch, hvis de havde inddraget begge sider af debatten i deres kritik.

Lad os nu skue fremad og stilfærdigt diskutere sagens kerne: Skal danske drenge fremover kunne vokse op i tryg forvisning om, at ingen får lov til at skære sunde, funktionelle dele af deres kønsorganer i en højere sags tjeneste? Eller skal vi opretholde forældres ret til - uanset om den foretrukne grund er religion, kultur, familietradition, æstetik eller misforståede sundheds- eller hygiejnefordele - at amputere en følsom og erotisk væsentlig del af deres drenge

JEG OG ANDRE omskæringsmodstandere ser forventningsfulde frem til en sober debat om drengeomskæring - og det gør ligestillingsminister Manu Sareen heldigvis også, hvilket han tidligere på måneden (3/3-2014) gav udtryk for i radioprogrammet Ring til regeringen på P1. Hvis danske jøder og muslimer også vil være med, så ligner det begyndelsen til en ny og frugtbar fase i omskæringsdebatten. Lad os se at komme i gang.