Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Forstokket nationalbank spiller hasard med dansk økonomi

Lige siden indførelsen af euroen har den danske krone været bundet til euroen. En strategi som utvivlsomt har gavnet udenrigshandlen og været fornuftig i perioder med stabilitet og stor fremgang. Men i øjeblikket udgør en rigid og hellig tilgang til fastkurspolitikken en alvorlig trussel mod den økonomiske stabilitet og dansk suverænitet.

Nationalbanken er blevet et mausoleum for tomme og forstokkede ideer. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Danmarks pengepolitik har gennem årtier været fokuseret på at holde valutakursen fast i forhold til euroen. Men siden finanskrisen i 2008 har kursen været under stigende pres, hvilket bl.a. har ført til, at Nationalbanken har sænket de pengepolitiske renter til nulpunktet. Dette har selvfølgelig konsekvenser.

Rasmus Hougaard Nielsen Fold sammen
Læs mere

De lave renter har f.eks. anbragt danskernes pensioner under et stigende pres, og det virker efterhånden usandsynligt at pensionsselskaberne vil kunne leve op til deres forpligtelser.

Lavrentepolitikken skaber i øjeblikket også intern uro i Nationalbanken, hvor den pengepolitiske chef, Niels Lynggård Hansen, i sidste uge opsagde sit job. Ifølge Økonomisk Ugebrev på grund af uenigheder om den pengepolitiske linje og direktionens stædighed om at holde renten nede. Denne uenighed rejser selvfølgelig et alvorligt spørgsmål ved hensigtsmæssigheden af rente- og fastkurspolitikken i sin nuværende form.

Da jeg for ca. to uger siden debatterede pengepolitik med seniorrådgiver i Nationalbanken, Morten Spange, blev jeg blot bekræftet i, at fastkurspolitikken i dag er et middel uden et reelt mål, og at Danmarks Nationalbank lider af manglende ledelsesmæssig retning.

Det primære argument for fastkurspolitikken er, at den styrker handlen, og at den dermed kommer alle til gode. Men med en undervurderet valuta forvandles dette til en selvbedragerisk ide om, at vi alle er i samme båd. Den undervurderede valuta kommer selvfølgelig eksportindustrierne til gode, men at dette så også kommer forbrugerne og lønmodtagerne til gode er langtfra givet. Ikke mindst fordi det er begrænset, hvor mange jobs, eksporten fortsat kommer til at skabe, når en stigende andel (pt. halvdelen) af Danmarks nettoeksport produceres i udlandet og aldrig krydser den danske grænse. Derudover har den undervurderede valutakurs en række alvorligt negative konsekvenser.

Brandudsalg af aktiver

Den nok mest fatale konsekvens ved at holde valutakursen kunstigt lav er, at det fører til brandudsalg af danske aktiver. I øjeblikket kan medierne berette om, hvordan den amerikanske investeringsbank Blackrock spekulativt køber op i det københavnske boligmarked. Men hvem husker ikke også Dong, Nets og nu senest Radius?

»I de billige penges tidsalder, hvor spekulanter og banker relativt ubesværet kan foretage spekulative opkøb på tværs af landegrænserne, bør en undervurderet valutakurs betragtes som et simpelt udsalgsskilt på alt, hvad vi ejer.«


Når udenlandske investorer køber sig ind på boligmarkedet eller i danske virksomheder, er valutakursen selvfølgelig en del af prisen – en pris som i øjeblikket holdes kunstigt lav af Nationalbanken.

I de billige penges tidsalder, hvor spekulanter og banker relativt ubesværet kan foretage spekulative opkøb på tværs af landegrænserne, bør en undervurderet valutakurs betragtes som et simpelt udsalgsskilt på alt, hvad vi ejer.

For et land som Danmark med et kæmpe betalingsbalanceoverskud og negative centralbankrenter, burde det praktisk talt aldrig komme på tale at finansiere indenlandsk aktivitet med udenlandske penge. Et betalingsbalanceoverskud kombineret med negative renter burde snarere lede til det modsatte: At danskerne placerede penge i udlandet. Det bør derfor betragtes som et direkte angreb på ejendomsretten over vores jord, boliger og produktionsmidler, og dermed også på vores suverænitet, at det i øjeblikket vælter ind over grænsen med udenlandske penge. Absurditeten bliver ikke mindre af, at Nationalbanken nærmest fejrer, hvordan danske realkreditobligationer i stigende grad opkøbes af udenlandske investorer.

Brug pengepolitikken intelligent

Danmark har stort set haft fastkurs siden 1930erne. Men kursen har hverken været bundet til samme valuta eller været uændret gennem hele perioden. Danske kroner har været bundet til både pund, dollars, guld og euro, og kursen været ændret utallige gange. Det burde falde naturligt for en såkaldt »konkurrencestat« at handle intelligent og i nationens interesse i fastlæggelse af pengepolitikken, hvilket i øjeblikket taler for en opjustering af den danske krone. At vi kan opjustere kursen til et nyt niveau er netop noget af den fleksibilitet, som mangler i eurozonen.

Danmarks Nationalbank står i de kommende år over for at skulle træffe nogle helt centrale valg i forhold til, hvem de ønsker at tilgodese med pengepolitikken. Vil de redde banker? Forbrugere? Landbruget? Boligejerne? Unge arbejds- og boligløse? Pensionsopsparerne? Eksportindustrien?

Danmarks Nationalbank skal foretage disse trade-offs, men på nuværende tidspunkt er det umådelig svært at få øje på det nødvendige mod og lederskab til at træffe så essentielle politiske valg, og endnu vigtigere rent faktisk at stå ved det. Tværtimod er Nationalbanken langsomt i gang med at omdanne sig til et mausoleum for tomme og forstokkede ideer.