Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Pengeugen i skolerne er en propagandamaskine for finanssektoren

I denne uge undervises ca. 16.000 skoleelever i penge og bankdrift i forbindelse med den såkaldte Pengeugen. Undervisningen er organiseret af bankernes lobbyorganisation FinansDanmark og baseret på et materiale, der mildest talt er misvisende, og som indeholder flere direkte fejlagtige påstande om penge og bankdrift.

»At den sorte økonomi skulle bæres af kontanter er totalt malplaceret. Den sidste tids bankskandaler viser med al tydelighed, at størstedelen af økonomisk kriminalitet i dag sker virtuelt og ofte via banksystemet. Forestil jer udbytteskatterefusionssagen ske i en kontant økonomi? Det kunne aldrig ske,« skriver Rasmus Hougaard om Pengeugen. Her undervises 8.D på Skolen på Islands Brygge af landechef for Nordea, Bjørn Bøje Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

I Pengeugen underviser bankerne skoleeleverne i noget, som bankerne åbenlyst har en direkte kommerciel interesse i, hvilket i sig selv kan anses som problematisk. Hvad dog er langt mere problematisk er, at store dele af Pengeugens undervisningsmateriale er misvisende og faktuelt forkert. Særligt den del som omhandler penge i et historisk og samfundsøkonomisk perspektiv.

​Undervisningsmaterialet »Viden om penge« starter med en fortælling om, at penge historisk set skulle være opstået i form af guldmønter, som et spontant resultat af behovet for et fælles accepteret byttemiddel i forbindelse med overgangen fra bytte- til markedsøkonomi.

At ludfattige bønder og håndværkere spontant skulle være begyndt at handlet med guldmønter er middelalder-romantisk sludder, som fuldstændig ignorerer de første ca. 4.000 års pengehistorie.

De allerførste penge var ikke guldmønter, men derimod forskellige former for kreditbeviser udstedt af templerne i Mesopotamien ca. 3.500 år f.Kr. Ikke blot som en spontan reaktion på behovet for et byttemiddel, men derimod ud fra et kalkuleret behov blandt de centrale magthavere for at kunne holde styr på de indbyrdes gældsforhold og i særdeleshed, hvem der havde gæld til templerne.

Disse allerførste penge var tilgodehavender (kreditbeviser) – ofte indgraveret i lertavler – der langsomt opnåede anvendelse som betalingsmidler.

Foto: Rasmus Hougaard Nielsen .

Først sidenhen, omkring 600 f. Kr, opstod metalpenge i form af mønter i Romerriget og oldtidens Ægypten. Her blev mønter ligeledes udstedt af de centrale magthavere, og blev ofte præget i fuldstændig værdiløst metal.

Til gengæld fik de værdi ved, at kejsere og konger indgraverede deres ansigter i dem, og at de kunne anvendes til at betale skat. De første kreditbeviser og langt de fleste mønter havde således ingen iboende værdi, men cirkulerede alene baseret på tillid til, så vel som frygt for, udstederne. Det kunne jo koste hovedet, hvis man ikke levede op til sine gælds- og skatteforpligtelser!

Banker formidler ikke penge

​Fortællingen om, at penge er fremkommet som et neutralt og praktisk byttemiddel, er yderst bekvem for bankerne.

»Pengeugen er en integreret del af en usmagelig og usaglig smædekampagne for afskaffelsen af nationalbankens kontanter.«


Dermed undgås at undervise i, hvordan penge gennem stort set hele historien er blevet udstedt som kredit – dvs. som gæld – samt hvordan magten til at skabe penge har bevæget sig fra at være et kongeligt privilegium, over nationalbankernes monopol på at trykke pengesedler til i dag at ligge hos de private banker, som skaber digitale penge, hver gang de udsteder lån til deres kunder.

I stedet for at undervise i, at bankerne producerer penge, når de udsteder lån, forfalder Pengeugens læringsmateriale til myten om, at banker blot er simple pengeudlånere, der »overfører« penge til låntageres konto i forbindelse med låntagning. Dette er ikke rigtigt. Når banker yder lån skaber de penge ved at opskrive låntagerens konto. Der overføres ingen penge. Dette har selvfølgelig kæmpe betydning for, hvilken rolle penge og banker har i samfundet.

Sort økonomi digitalt

​Den mest tragikomiske del af »Viden om penge« er et afsnit om Sorte penge, hvor den sorte økonomi sammenkædes med kontanter, hvilket underbygges af et obskurt og for eleverne totalt irrelevant eksempel om, hvordan kollaboratører tjente penge under Anden Verdenskrig.

»​Fortællingen om, at penge er fremkommet som et neutralt og praktisk byttemiddel, er yderst bekvem for bankerne.«


At den sorte økonomi skulle bæres af kontanter er totalt malplaceret. Den sidste tids bankskandaler viser med al tydelighed, at størstedelen af økonomisk kriminalitet i dag sker virtuelt og ofte via banksystemet.

Forestil jer udbytteskatterefusionssagen ske i en kontant økonomi? Det kunne aldrig ske. Derudover er kontanterne langt lettere at spore end bankpengene, da de i det mindste har et løbenummer.

De digitale penge er udelukkende opgjort i bankenes IT-systemer. Pengeugen er en integreret del af en usmagelig og usaglig smædekampagne for afskaffelsen af Nationalbankens kontanter.

Fortæl sandheden

Sommetider kan hvide løgne over for børn selvfølgelig anses som relativt uskyldige og tilforladelige. F.eks. eksistensen af Julemanden. Men visse ting er for elementære og for modstridende i forhold til den praktiske virkelighed til, at det giver mening at lyve for sidenhen at korrigere sig selv. Vi lærer jo heller ikke vores børn, at Jorden er flad, for bagefter at fortælle dem, at den i virkeligheden er rund.

Pengeugens primære formål er at undervise eleverne i privatøkonomi, hvilket bankerne burde holde sig til, i stedet for at gøre børnene til genstand for bankernes propaganda.