Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Det Kgl. Teater er klar til de store danske fortællinger

Foto: Ida Marie Odgaard og Linda Kastrup.
Læs mere
Fold sammen

Nikolaj Scherfig (NS) foreslog i lørdagens avis, at man skulle oprette et særligt teaterinstitut med henblik på at udvikle store danske fortællinger til scenen. En mangelvare i det danske teaterlandskab, som NS mener kulturminister Mette Bock skal se venligt på, når man til efteråret diskuterer teatrets fremtid.

Ingen teaterchef med respekt for sig selv, og slet ikke en chef for selveste Nationalscenen, ville kunne se sig selv i øjnene, hvis vedkommende ikke hele tiden var på udkig efter store danske fortællinger. Således heller ikke jeg.

Allerede i min ansøgning til stillingen som skuespilchef lancerede jeg det som en væsentlig del af jobbet at udvikle danske fortællinger, og jeg etablerede straks efter min ansættelse – med støtte fra et par generøse og visionære fonde – formatet Kgl. Dansk, som jeg går ud fra, Nikolaj Scherfig kender til. Instruktør Thomas Bendixen er kunstnerisk leder, og resten af personalet – dramaturger, skuespillere, teknikere osv. – står til rådighed, når der skal eksperimenteres og skabes.

Her udvikler vi, ja, danske fortællinger til scenen i alle størrelser og former. Tjek teatrets hjemmeside, søg på Kgl. Dansk. Vi har indtil videre fået tilsendt omkring 250 ideer, hvoraf vi i denne sæson har udviklet 12 af dem – altså i gennemsnit én om måneden.

To titler er allerede i repertoiret for næste sæson: Jakob Weis’ »Møller og Larsen« og Line Mørkebys »Jeg løber«. De to historier er måske ikke de største, hvad volumen og antal medvirkende angår, men de er begge dybt kvalificerede tekster af høj kunstnerisk kvalitet, og det er det vigtigste.

At opføre dansk dramatik udelukkende for at gøre det, ville være at skyde sig selv i foden og svigte publikum.

Jeg har lige nu svært ved at se, hvor f.eks. den danske Tony Kushner findes (Engle i Amerika går igen for fulde huse på Londons National Theatre og er om noget en stor fortælling), men jeg ville elske at være med til at udvikle de fortællinger, som i stort format og på højt kunstnerisk niveau kunne tiltrække et bredt – også yngre – publikum. Fortællinger, som har sproglig og indholdsmæssig flyvehøjde, og som kan danne grundlag for spektakulære forestillinger. Jeg ville elske at være med til at dyrke de forfattertalenter, der kan skrive de historier.

Derfor stiller jeg gerne Kgl. Dansk og Skuespillet på Det Kongelige Teater til rådighed. Med solid og nødvendig sponsorbevilling eller penge fra kulturministeren i ryggen kan vi oplagt være dem, der rummer visionen. Vi har faciliteterne og det kunstneriske mandskab, der skal til for at danne – om ikke det institut, Nikolaj Scherfig efterlyser, så i hvert fald en udvidet udgave af Kgl. Dansk, som kan sikre nye, store danske scenefortællinger for fremtiden. Fortællinger, som med tiden kan blive nationale og måske internationale klassikere.