Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Der er flygtninge, vi skal vinke farvel til, og flygtninge, vi skal hilse velkommen

Paradigmeskiftet i flygtningedebatten vil først opstå den dag, vi undlader at betegne flygtninge som en fælles gruppe.

Flygtninge er ikke en fælles gruppe. Det bliver glemt i debatten. Et paradigmeskift opstår først, når vi indser, at flygtninge er forskellige. Foto: Bent K Rasmussen/Ritzau Scanpix 2015 Fold sammen
Læs mere

Skal vores flygtninge hjem eller skal de blive? Svarer du, at de skal hjem, spørger jeg, dem alle? Svarer du, at de skal blive, spørger jeg, dem alle?

Mens du tænker over svaret, så lad mig supplere med den konstatering, som professor i retsvidenskab, Thomas Gammeltoft-Hansen, forleden kom med i en kronik. Han fremhæver en modsigelse i det såkaldte »paradigmeskift« i flygtningepolitikken.

Kathrine Lilleør Fold sammen
Læs mere

For at gøre Danmark til et mindre attraktivt asylland har man med paradigmeskiftet indført stramninger på bekostning af at integrere flygtninge, mens de er her. Gammeltoft-Hansen skriver: »Et paradigme, der bygger på, at flygtninge slet ikke skal integreres, da de alligevel skal hjem igen, bryder grundlæggende med det eksisterende mantra om, at flygtninge i højere grad skal kunne klare sig selv økonomisk og ikke ligge samfundet til last. Dette på et tidspunkt, hvor de seneste års tiltag for at få flere flygtninge i arbejde endelig giver pote.«

Eller varm hånd, kunne man tilføje. Så sandt som, at varme hænder i sundhedssektoren vil mangle, hvis du og jeg trygt skal gå plejehjemmet i møde.

Mens man tænker lidt over det, undrer det mig stadigt mere, at »flygtninge« forbliver en unuanceret fællesbetegnelse. Som om alle flygtninge er ens, for det er flygtninge jo ikke. Fællesbetegnelsen stammer fra FNs Flygtningekonvention. Her defineres flygtning som et menneske, »der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse pga. sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller pga. sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, hvori han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller pga. en sådan frygt ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse.«

Læg mærke til, at der ikke står, at flygtninge er hjælpeløse individer, der som møllesten vil hænge om halsen på deres asylland. Men sådan omtales flygtninge ikke desto mindre. Som mennesker, vi andre skal løfte. Men nogle flygtninge kan indgå i arbejdsfællesskaber og tjene deres penge selv, ja, vil helst det.

FNs Flygtningekonvention er fra 1951. Stiftet i skyggen af Anden Verdenskrig, hvor flygtninge for flertallets vedkommende kunne vende hjem efter et begrænset asylophold. De skulle ikke blive. De skulle komme til hægterne, hvorpå de rejste hjem. Sådan er det ikke længere. Europa oplever flygtningestrømme, der flygter fra konflikter, som det vil tage flere årtier, ja, århundreder, at løse.

»Der er flygtninge, som kan selv. Der er flygtninge, der har brug for hjælp. Og så er der flygtninge, der har en uacceptabel og ligefrem ulovlig adfærd.«


Flygtning er i dag en permanent tilstand for flere millioner. Alene af den grund kan det kun gå for langsomt med at differentiere vores flygtninge-opfattelse. Ligesom vi med terrorangreb i et par årtier har måttet lære, at det ikke giver mening at sige »muslimerne«. For muslimer er ikke en samlet gruppe. Kun nogle, bestemt ikke alle, er antidemokrater. Lige sådan giver det ikke mening at tale om »flygtninge«, som er de alle ens. Der er flygtninge, som kan selv. Der er flygtninge, der har brug for hjælp. Og så er der flygtninge, der har en uacceptabel og ligefrem ulovlig adfærd.

Hvis vi accepterer, at »flygtning« ikke er en entydig betegnelse, giver mine indledende spørgsmål sig selv. Da bliver det dagklart, at det ikke giver mening at behandle alle flygtninge ens. Nogle skal sendes hjem. Hellere i går end i dag.

Men andre skal blive. Så længe de vil. Et sandt paradigmeskift i flygtningedebatten vil derfor indtræffe den dag, vi ikke længere taler om »flygtninge«, som en entydig gruppe, men om flygtninge, vi helst vinker farvel til, og flygtninge, vi glade hilser velkommen.