Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

12-tallets falliterklæring

»Jeg mener, der er gået inflation i universitets-boblen. Universitetet er mainstream. I dag har jeg fortrudt, at jeg valgte det prestigefyldte og uden videre fortsatte til min kandidat som følge af retskravet.«

Jeg er ud af Generation Målrettet. Jeg er målrettet, men jeg er ikke endnu en 12’er i rækken.

Jeg passer ikke ind i den fejlfrie kultur: Mine tanker er for skæve, og jeg er alligevel kun gennemsnitlig på mit karakterblad.

Snart kommer Generation Z-revolutionen, som Uffe Elbæk længe har skreget efter. Denne revolution er lydløs og hedder hackschooling. I afmagt over et rigidt uddannelsessystem går min generation udenom systemet for at skræddersy en individuel uddannelse baseret på passion. Vi efterlyser fleksibilitet. Jeg tordner hverken imod uddannelsesloftet eller hurtig-igennem-reformen. Jeg efterlyser derimod et helt nyt system. Jeg efterlyser et arbejdsmarked, hvor en bachelor er længe fin og erfaring tæller højere end et stykke papir med flotte tal på.

Jeg vil tilbage til læremester-metoden. Jeg vil have hænderne på kogepladen og lære af mine fejl.

Jeg er næppe den eneste, der slæber mig hen til et halvfyldt auditorium to gange om ugen, hvor forelæserens monotone stemmeleje og virkelighedsfjerne indhold skubber min opmærksomhed mod internettets ubegrænsede tilgængelighed. Jeg er næppe den eneste, der føler den akavede luft i undervisningslokalet, når underviseren kører et nødtvunget sololøb. Jeg er næppe den eneste, der hører klagesangen om den betalte 37-timers arbejdsuge, som en studerende er underlagt. Og jeg har sågar fået en opsang af en fremmed, der huskede mig på, hvilken »vigtig ballast sådan en uddannelse er.« Jo, manden har ret.

Min afmagt skal derimod findes i den uoverensstemmelse, jeg ser mellem uddannelsesinstitutionernes produkt og det danske erhvervslivs mangelvare.

Hvorfor valgte jeg universitetet?

Jeg mener, der er gået inflation i universitets-boblen. Universitetet er mainstream:

Jeg er enig med Søren Pind i, at alt for mange bliver optaget. Måske skulle jeg ikke engang selv være startet. Jeg skelede hverken mod professionsbacheloren eller erhvervsskolen, for universitetet er jo så prestigefyldt. I sommeren 2016 blev 66.439 personer optaget på en videregående uddannelse: 29.373 af dem startede på universitetets bacheloruddannelse.

Jeg vil læse for at forstå – fordi jeg ønsker at lære. På universitetet er det normalt at læse for at læse. Det er min oplevelse, at vi studerende udelukkende samler skyts sammen til at kunne besvare underviserens retoriske spørgsmål.

I 12-talskulturen er det i højere grad et spørgsmål om at vide, hvad underviseren efterspørger, end det handler om at være nysgerrig, udforske og finde egne perspektiver på emnet. Jeg kan recitere Butlers tunge kønsstudier, men det kan næppe forberede mig på arbejdsmarkedet, hvor fleksibilitet er nøglen til succes.

I dag har jeg fortrudt, at jeg valgte det prestigefyldte og uden videre fortsatte til min kandidat som følge af retskravet. Min uddannelse peger til venstre, mens der er job at finde til højre.

Jeg vil ikke have et forsvarsløst CV, der ligner alle andres, derfor har jeg det seneste år været i to praktikforløb og smagt på iværksætterlivet i et start-up. Danmark skal udnytte os unge: Vi er innovative, målrettede og tilpasningsdygtige. Vi hedder Generation Z, og vi undgår i stigende grad det etablerede uddannelsessystem for at uddanne os selv. Jeg er en af dem. Jeg føler mig tøjlet og bliver stopfodret med floskler om, at jeg aldrig finder et job, men jeg skaber da bare mit eget.

Det er også samfundets skyld

Jeg mener, at vi skal ændre den sygelighed af en snæversynet mentalitet, der øger trykket på min og den efterfølgende generation. Selv med et snit fra gymnasiet på 12 kan nogle uddannelser være uopnåelige. Stress er det nye sort, og grunden er åbenlys: Reformerne hjælper ikke længere – det gør et mentalitetsskift derimod.

Jeg ved, jeg skal starte med »the (wo)man in the mirror« – så det prøver jeg. Det er ikke samfundets skyld, at jeg er endt på min kandidat. Det er ikke samfundets skyld, at jeg begræder den uddannelseskultur, der trykker så hårdt på boblen, at den må sprænges.

Til gengæld er det samfundets skyld, at kun universitetets 12-taller er gode nok. Det er samfundets skyld, at der hver sommer står tusindvis af hoveder med et ens eksamensbevis, spækket med 12-taller og frivilligt arbejde. Det er samfundets skyld, at jeg ikke drejede hovedet en millimeter mod mere erhvervsmæssige uddannelser.

Søren Pind, Troels Lund Poulsen og Brian Mikkelsen sammen med hele det danske erhvervsliv repræsenteret af Jens Klarskov: Jeg bejler netop nu til en kop kaffe. Jeg mener, at vi bør udskifte den pressede konkurrencestat med en vinderkultur. En kultur, der bygger på præmissen om, at jo mere passionerede og engagerede ens medspillere er, jo vildere bliver det samlede resultat. Jeg mener, at det danske uddannelsessystem skal gentænkes: Vi må løfte kreativiteten – ellers taber Danmark stort.

Jeg vil gerne drøfte det fremtidige Danmark med jer over en kop kaffe.