Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Stop diskrimination af seniormedborgere: Det er en myte, at alle ældre skal have hjælp

Medier og politikere stigmatiserer medborgere over 65 år, når de skærer dem over én kam som pensionister eller som nogle, der alle har brug for hjælp. For sådan er virkeligheden ikke.

»Det accepteres tilsyneladende, at man punker sprogligt på ældre. Ordet »ældrebyrden« bliver nu mindre brugt, men er endnu ikke ude af sproget. Ingen forarges på samme måde over ordet, som man ville forarges, hvis nogle brugte et ord som »indvandrerbyrden«,« skriver Suzanne Ekelund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Seniormedborgere er formentlig den største minoritetsgruppe i landet og bliver konstant diskrimineret. Oftest på en måde, så det ikke opfattes som diskrimination. Man kan gentage usandheder så mange gange, at folk ender med at tage dem for gode varer.

I Danmark har vi en sundheds- og ældreminister. Dette illustrerer tydeligt opfattelsen af seniormedborgere.

Ministeriets officielle mission er:
»Vi skaber grundlaget for ministrenes og regeringens beslutninger på sundheds- og ældreområdet og bidrager til at formulere dagsordener, finde løsninger og skabe sammenhæng.«

Vi har altså et »ældreområde«. »Ældre« skal have et ministerium, der varetager styringen af deres liv, underforstået: de kan ikke tage hånd om sig selv. Dette bliver opfattelsen af seniormedborgere, selv hos mange af seniormedborgerne selv.

Jeg benægter ikke, at der findes seniormedborgere, der behøver hjælp, men der findes medborgere i alle aldersklasser, der behøver hjælp.

Suzanne Ekelund Fold sammen
Læs mere

Man fristes til at tro, at myten om, at ældre nødvendigvis skal have hjælp, er et middel for politikere og andre til at vise, hvor gode de selv er. For nylig udtalte en politiker fra Enhedslisten, at vi skal have flere varme hænder, så folk ikke skal spises af med robotstøvsugere.

Ja, vi skal have flere varme hænder, så folk (i hvilken som helst aldersgruppe) ikke skal ligge med våd ble i mange timer, men er det et gode, at en sosu-assistent støvsuger og ikke en robotstøvsuger? Hvorfor skal en person støvsuge, bukke sig og knokle rundt, hvis man kan få en robot til det? Et sådant arbejde øger sandsynligheden for, at sosu-assistenten bliver nedslidt – det er næppe ønskværdigt. I mit hjem har der aldrig været mindre støv under vores seng end nu, hvor vi har en robotstøvsuger. Det er sundt for både indeklimaet og vores rygge.

Ældre Sagen gør en del for at levere fakta om seniormedborgere. Følgende er fra deres hjemmeside:

  • Cirka 120.000 65+ årige modtager hjemmehjælp.
  • Cirka 40.000 65+ årige bor i plejebolig.
  • 65+ årige står for cirka halvdelen af alle sengedage på landets hospitaler.

I begyndelsen af 2017 var 1,1 million danskere 65 år eller over, og den samlede danske befolkning var 5,7 millioner personer, så det betyder følgende:

  • Mere end tre ud af fire 65+ årige var ikke indlagt på hospital i løbet af et år.
  • Det store flertal af ældre bor ikke på plejehjem og modtager ikke hjemmehjælp.

Ifølge Danmarks Statistik var sandsynligheden i 2017 for at blive indlagt og/eller få ambulant behandling dobbelt så stor for de 65+ årige sammenlignet med de 0-64 årige. Dette er ikke nok til at sige, at 65+ årige er et specielt stort problem.

Det accepteres tilsyneladende, at man »punker« sprogligt på ældre. Ordet »ældrebyrden« bliver nu mindre brugt, men er endnu ikke ude af sproget. Ingen forarges på samme måde over ordet, som man ville forarges, hvis nogle brugte et ord som »indvandrerbyrden«. I 2015, da Bertel Haarder blev kultur- og kirkeminister, kaldte en socialdemokratisk, feministisk forfatter ham for en »veteranbil« og Kulturministeriet for en retrætepost, hvor aldrende politikere kan »gå og nusse lidt«.

Det er i orden at kritisere politikere for deres holdninger og handlinger, men ikke for deres alder! Bertel Haarder kaldte det selv for aldersfascisme. Jeg er enig.

»Medierne er med til at stigmatisere seniormedborgere som én stor grå masse.«


Medierne er med til at stigmatisere seniormedborgere som én stor grå masse. Når man interviewer folk og sætter titler efter deres navn, står der for seniormedborgere blot »pensionist«. Skal jeg vurdere kommentarer fra en person, jeg ikke kender, tager jeg ofte vedkommendes baggrund med ind i vurderingen. I mange tilfælde ville jeg vurdere en kommentar forskelligt alt efter, om den kom fra en pensioneret smed eller en pensioneret skolelærer.

Det fremstilles ofte som om, at pensionerede personer ikke tilfører samfundet værdi, kun udgifter, men vi betaler også skat. Har man en pensionsopsparing og får folkepensionens laveste grundbeløb, betaler man mere i skat, end man får i folkepension. Desuden er der jo skatten i form af moms.

Pensionister anses for uproduktive, men det er blevet moderne at gå i genbrugsbutikker, og prøv at se, hvem der arbejder gratis i disse butikker – som oftest pensionister.

For et par år siden viste forskning fra Københavns Universitet, at bedsteforældre har stor indflydelse på børnebørnenes dannelse og uddannelsesforløb senere i livet.

Lad os alle kæmpe for at få ligestilling for seniormedborgere på samme måde som vi, efter mange års kamp, næsten har fået ligestilling mellem kønnene.