Kig op fra regnearkene: Nutidens seniorer har overhalet pensionsdebatten

Hvis vi bør arbejde længere som befolkning – og det er et stort hvis – går vejen over gode liv med høj trivsel. Og det kan ikke løses med pensionsreformer alene, men med en livsfasepolitik der tager udgangspunkt i uddannelse, sundhed, trivsel på arbejdsmarkedet og fleksible pensionsovergange.

»Livet på den anden side af pensionen i dag er et andet, end det var for ti og 20 år siden,« skriver Aske Juul Lassen. Carsten Erler

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

For de fleste partier i den netop overståede valgkamp synes der at være en idé om, at pensionsalderen er steget – eller vil komme til at stige – for meget. Det var de nedslidte, der fyldte dagsordenen på tværs af partiskel. For nogle var det nutidens nedslidte, der skal gøres noget ved nu. Et af Socialdemokratiets eneste valgløfter, der nu skal stå sin prøve, var således retten til tidligere tilbagetrækning for udvalgte grupper, som gør op med en tradition for universel folkepension, som går tilbage til 1956. For Venstre var det fremtidens nedslidte, som kan kravle på pension som 72-årige, som de ville skabe løsninger til nu.