Da jeg var ny lærer, mødte jeg en erfaren kollega, som jeg kom til at beundre. Hun hed Karen og var en stærk faglig formidler og et varmt menneske, som man altid kunne få et godt råd af, hvis der var særlige udfordringer med en elev, eller hvis der var problemer i en klasse. Karen var forbi pensionsalderen, men hun var lærer af kald og havde egentlig ikke tænkt sig at gå på pension, før folkeskolereformen kom med alle dens ændringer og afgjorde det for hende.
Karen var den gamle hunelefant, der guider flokken, når den skal finde vej, og med hende forsvandt en vigtig erfaring - både fagligt og menneskeligt.
Del:
