Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Forslag fra Pia Kjærsgaard er alt for vidtrækkende

Folketingsformandens forslag om parlamentariske forundersøgelser kan i sin nuværende form forstærke risikoen for politiske drillerier og politiske markeringer, der forvrider hele den politiske debat og det samarbejdende folkestyre.

Folketingsformand Pia Kjærsgaards forslag om parlamentariske forundersøgelser er et nyt indspark i debatten. Desværre er forslaget for vidtgående, mener Henning Thiesen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Når der opstår politiske sager – i medierne hurtigt udråbt til »skandaler« – hvor regeringen og oppositionen er uenige om, hvordan et politisk spørgsmål er blevet håndteret, opstår der naturligt nok et ønske om at få sagen nærmere undersøgt. Det er i alles interesse – både politikere, embedsmænd og offentlighed – at en sag ikke svæver i det uvisse i årevis.

Derfor er folketingsformand Pia Kjærsgaards forslag om parlamentariske forundersøgelser et nyt indspark i debatten. En forundersøgelse kan netop bidrage
til at afklare, om der overhovedet er substans til at etablere en egentlig undersøgelseskommission. Og i givet fald bidrage til, at kommissionen kan arbejde
præcist og målrettet, så kun de relevante sten bliver vendt.

Desværre er forslaget alt for vidtrækkende. Forslaget kan i sin nuværende form forstærke risikoen for politiske drillerier og politiske markeringer, der forvrider hele den politiske debat og det samarbejdende folkestyre. Embedsmændene bliver taget som gidsler i det politiske spil, uden den retssikkerhed, de ligesom alle andre borgere er beskyttet af.

For Djøf er det centralt, at nye undersøgelsesformer ikke bryder med de grundlæggende regler og principper for samspillet mellem ministre og Folketinget
og mellem ministre og embedsmænd.

Brud på praksis

Hvis der indføres parlamentariske undersøgelser, hvor politikere kan udspørge ministerens embedsmænd, vil det være et brud med hidtidig praksis og det
forfatningsmæssige princip om, at Folketinget holder sig til ministeren. Det ønskede man ikke, da den nuværende lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft i 1999 og det var senest konklusionen i 2018, hvor et ekspertudvalg afleverede sine vurderinger af, hvordan man kan ændre de nuværende undersøgelsesformer.

Konkret foreslår Djøf, at Folketingets Udvalg for Forretningsorden, UFO, skal kunne anmode om en indledende undersøgelse, en forundersøgelse – og ikke mindst formålet med den. Den skal udarbejdes af eksterne sagkyndige inden for to-fire uger og alene foregå på et skriftligt grundlag. Er der basis for at gå videre, kan der nedsættes en undersøgelseskommission til at kulegrave sagen.

Djøf foreslår samtidig, at Folketingets politikere får adgang til det materiale, der tilgår undersøgelseskommissionens arbejde, ligesom de skal have mulighed for at deltage i forberedende møder med kommissionen og udspørgeren med henblik på at kunne foreslå undersøgelsen tilrettelagt, så forhold af særlig politisk interesse også bliver undersøgt.

Djøfs forslag åbner også mulighed for, at politikerne kan stille forslag om vidner, spørgetemaer mv. Men det foregår gennem kommissionen og udspørgeren, og afgørelser om disse spørgsmål træffes af kommissionen.

Med forslaget håber Djøf at bidrage til, at Folketinget finder nye og bedre veje til at få sagerne undersøgt. Det fortjener demokratiet og det samarbejdende folkestyre.