Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Vagthund hindrede ny pinlig sag i Danske Bank: Ingen bør invitere kriseramt storkunde ind i bestyrelsen

Danske Bank-formand Karsten Dybvads dømmekraft har svigtet i Finnair-fadæsen. Landets største bank er endt i en efterhånden farceagtig situation, hvor formanden mislykkedes med at stille sit bestyrelseshold.

Bestyrelsesformand for Danske Bank, Karsten Dybvad (foto), burde selv have indset, at det var at bede om problemer at invitere kriseramte Finnairs chef, Topi Manner, ind i bestyrelsen, skriver Berlingskes Birgitte Erhardtsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danske Banks bestyrelsesformands politiske fornemmelse og evne til indlevelse i strømninger i folkedybet synes at være i vanskeligheder, og så havner man let i møgsager som inkassoskandalen og andre pinlige sager, når man skal sætte sit hold, ser vi nu.

Og det ligner snart en farce for formanden, at han ikke kan få sat sit bestyrelseshold. Karsten Dybvad har uklogt vurderet, at det var alletiders at hive chefen for det stærkt kriseramte Finnair, Topi Manner, ind i bankens bestyrelse. Dette til trods for, at Finnair er storkunde i banken, som altså potentielt risikerer at blive viklet ind i flyselskabets økonomiske problemer.

»Topi Manner er en af Skandinaviens mest talentfulde erhvervsledere med bred erfaring fra den finansielle sektor, og hans kandidatur havde stærk opbakning fra bestyrelsen og storaktionærer i Danske Bank,« skrev Karsten Dybvad forleden, efter at han lidt afpillet måtte vinke farvel til Manner.

For det er anden gang på kort tid, at det roder i Danske Banks bestyrelseslokale.

Dybvad burde selv have indset, at det er at bede om problemer at invitere Topi Manner ind. Dels er det et spørgsmål, om Manner som topchef i et hårdt presset flyselskab overhovedet har tid og overskud til at deltage i bestyrelsesmøder. Topi Manner ville formentlig også jævnligt skulle sendes udenfor døren, når bestyrelsen skulle beskæftige sig med Finnairs engagement. Og tænk, hvilke kedelige historier det kunne afstedkomme i pressen.

Birgitte Erhardtsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Hvad Danske Banks bestyrelsesformand ikke selv indså, har Finanstilsynet hjulpet ham med at forstå. På basis af et miks af fit & proper-regler samt regler om inhabilitet og interessekonflikter dømte finansvagthunden no-go til Topi Manner.

Alle banker med aktive erhvervsfolk i bestyrelsen risikerer at stå med et bestyrelsesmedlem, hvis virksomhed ryger ud i akut krise. Selvom virksomheden er kunde i banken, skal det pågældende bestyrelsesmedlem ikke fyres pr. automatik. Han må som næstbedste løsning gå udenfor døren, når hans engagement behandles. Men ligefrem at anskaffe sig sådanne problemer på forhånd – dét virker mindre gennemtænkt.

Topi Manner-sagen er opstået, efter at tidligere topchef i forsikringsselskabet Topdanmark Christian Sagild forlod bankbestyrelsen. Skrappe myndighedsregler kræver, at bestyrelsesmedlemmer i de allerstørste og vigtigste banker, de såkaldte SIFIer, kun har lov til at bestride i alt fire bestyrelsesposter. Det gav ikke mening for Sagild, der er aktiv i en række nystartede selskaber og venturefonde.

Sagilds afgang fik selveste Mærsk-barnebarnet Robert Uggla på banen.

»Danmark underminerer utilsigtet sin egen banksektor ved at gøre det sværere at tiltrække og fastholde talent. Industrien (bankindustrien, red.) har hårdt brug for at udvide talentpuljen med nye kompetencer og fremme forskellige tanker,« tordnede han på LinkedIn.

»Dybvad havde sluppet for ydmygelsen, hvis han havde tænkt sig om.«


Men lige præcis reglen om maksimalt fire bestyrelsesposter i SIFIer er ikke noget, den danske finansvagthund har strikket sammen – tværtimod.

Reglen er baseret på EU-lovgivning, som dikterer antallet af bestyrelsesposter. Ifølge en førende ekspert på området, advokat Michael Camphausen, så har Finanstilsynet faktisk i al stilhed – schh! – valgt at underimplementere EU-reglerne. EU lagde op til, at reglen om højst fire bestyrelsesposter skal gælde alle store banker. Men Finanstilsynet i Danmark har tolket det således, at reglen kun gælder for SIFI-institutter, som der kun er en håndfuld af herhjemme, herunder Danske Bank.

Det betyder ikke, at der ikke er grund til at være nervøs over for kommende stramninger af myndighedskrav til bankerne. I en rapport fra sidste sommer anbefaler Finanstilsynet, at en bankdirektør skal have mindst ti års nylig praktisk erfaring inden for områder relateret til det konkrete pengeinstituts forretningsmodel, hvoraf en »signifikant« andel skal være opnået i en ledelsesrolle. Om ikke andet er en sådan regel en effektiv forsikring mod flere kvinder i bankledelserne.

Godt nok gælder også denne regel kun for SIFIer, men daværende bestyrelsesformand Ole Andersens fejlslagne forsøg på at få placeret Jakob Aarup i chefstolen i Danske Bank og den efterfølgende lidt desperate headhunting af hollandske Chris Vogelzang vidner om, at de skrappe fit & proper-regler snærer selv storbankerne.

På Danske Banks generalforsamling kritiserede Karsten Dybvad bankreguleringen for at være for detaljeret og vidtgående.

»Vi er bekymrede for, at de seneste forslag til yderligere stramninger vil gøre det endnu sværere for den finansielle sektor at fastholde og tiltrække kvalificerede ledelsesmedlemmer,« sagde han.

Dybvad har nok ret, og udover Finanstilsynet må han have fat i kraven på både EU og Den Europæiske Centralbank.