Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Post Corona – verden stiller krav om menneskelighed og gode arbejdsforhold

Blandt meget af det, vi har lært af coronakrisen, er, at det kan betale sig at holde et vågent øje med, hvad der sker ude i omverdenen. Hvis der skal spås om nye forandringer, der lurer lige rundt om hjørnet, og som der skal handles på, kommer her to bud.

Erhvervskommentatoren Eva Zeuthen Bentsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke overstået, men vi nærmer os en ny form for hverdag. I løbet af den næste tid kommer langt de fleste af os tilbage på arbejdspladserne, og lederne får en unik mulighed for bruge coronalærdommen til noget fornuftigt. Nemlig at definere og handle på, hvad vi lærte af coronakrisen, hvad vi lærte af håndteringen, og hvad vi nu har en mulighed for at gøre anderledes. Hvis vi kigger et år tilbage og ser på hvilke dagsordener, der har præget erhvervslivet, hvilke fælder man er faldet i, og hvilke man kunne have undgået, hvilket billede tegner sig så?

Den mest markante iagttagelse er, at store forandringer kommer ude fra. At de kommer bag på en selv, og at de kun kan identificeres ved et meget årvågent blik på omverdenen. Det handler som leder om at se ud. Ud af sin virksomhed, ud i verden.

Coronavirussen kom helt fra Kina, burde kunne uddø på et par uges tid ved stor omtanke, men endte alligevel med at koste mange liv, mange ressourcer og en masse livskvalitet.

Departementschefen i Statsministeriet studerede selv de internationale medicinske tidsskrifter, selvom hun er Djøf'er og har en hær af sundhedsfaglige mennesker i centraladministrationen til at holde sig orienteret. Så læring nummer 1: Topledelse er også at gå i detaljer og have et godt og meget tidskrævende blik for et usikkerhedsmoment, som måske ikke umiddelbart kan ses i din egen organisation. Og så skal du handle på det.

Den anden store forandring: #Metoo og hele legitimiteten i krænkelsesdagsordenen kom heller ikke inde fra. #Metoo var der og boede i flere organisationer, end vi troede. Men før Sofie Linde modigt stillede sig op på en scene og turde bruge sig selv som eksempel, var det ikke en dagsorden, der fyldte i de øverste lag af dansk erhvervsliv. Det er det nu. Det gode råd og læring nummer 2 er igen at se ud, følge godt med i de yngre generationers dagsordener og at have et beredskab, en strategi, en politik for den slags og igen, som leder at se ud og overveje de konkrete handlinger, du har på bedding, når hammeren rammer dig og din virksomhed.

Den tredje store forandring er bæredygtighedselementet. Ingen ville have troet, at en lille svensk pige kunne have sat en ny dagsorden for forbrug, at en nyvalgt amerikansk præsident ville forelå en 50 procents reduktion i CO2-udledningen i 2030. Ingen ville have troet, at vi kunne spare så meget transport, så meget mødekaffe, bruge så meget Teams eller være så produktive uden fysisk at gå på arbejde. Presset eller nødvendigheden kom ude fra – men handlingerne var et resultat af en helt utrolig tilpasningsevne til en helt ny verden. Her er kompetent ledelse igen et udsyn, en planlægning og en fastholdelse af nye rutiner eller udvikling af konkrete organisationsnære bæredygtighedsstrategier.

Det er let at være bagklog. Hvis der skal spås om nye forandringer, der lurer lige rundt om hjørnet, og som der skal handles på, kommer her to bud.

Diversitet er det første. Nye generationer vil ikke finde sig i direktionsgange eller bestyrelseslokaler uden nogen som dem selv. Hvad enten det betyder flere kvinder, andre nationaliteter eller andre seksualiteter. Lige nu er det mest legitimitetssnak. Men den fremsynede leder ser det og handler på det. Inden det er for sent, og der kommer lovgivning, manglende opbakning eller rekrutteringsudfordringer.

Ordentlighed er det næste. Hvis virksomheden er præget af samlebåndsarbejde, massive målinger af arbejdstempo og en svag medarbejdergruppe, må der ledelsesmæssigt kompenseres for at matche en omverden, der stiller krav om menneskelighed og gode arbejdsforhold. Så er tiden inde til medarbejderfonde, støttende elementer, uddannelse eller andre ting, der peger i en anden retning. Eller, på et helt andet plan, hvis en organisation med et blakket ry står med en rekruttering af en ny topdirektør, så er et meget omfattende »ordentlighedsbaggrundstjek« en absolut nødvendighed.