»Mine børn ville sikkert hellere have haft, at jeg var postbud.« Kim Fournais' børn er næppe de eneste i kongeriget, som måske gerne havde set, at Saxo Banks grundlægger var blevet postbud frem for en af de seneste årtiers mest larmende kapitalister.

Ikke at der er noget galt med postbude. Også postbude kan drive det vidt som eksempelvis landpostbuddet fra Vorbasse Henrik Dam Kristensen, som i dag er formand for Folketinget efter at have været minister fem gange. Men mange har måske drømt om, at Kim Fournais ikke ville have haft den stemme, som han har fået ved at have opbygget Saxo Bank og være en stædig kapitalist.

Derfor skal hans forsøg på at lave en samfundskampagne nok møde forargelse hos hans fjender, mens de, der altid har heppet på Kim Fournais, formentlig i stedet bliver lidt overraskede.

Det havde været let for Kim Fournais at blæse ud med budskabet, at penge er gode.

Kim Fournais reducerer i sin samfundskampagne penge til et redskab – intet andet. Penge er bare penge, og spørgsmålet om, hvorvidt de er gode eller onde, handler i virkeligheden om, hvordan mennesket bruger dem. De kan bruges til at fremme det gode eller det onde.

Det er næsten som taget ud af Lukasevangeliet:

»Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige,« står der i Det Nye Testamente.

Man kan ikke tage sine penge med i himmerige, så de er blot et redskab, mens du lever.

Kim Fournais' kampagne bør naturligvis ikke bedømmes på budskaberne alene. Når en virksomhed søsætter en samfundskampagne, er det oplagte spørgsmål, om der er nogen som helst sammenhæng mellem virksomhedens kerne, og hvad den forsøger at fortælle.

Danske Banks katastrofe af en imagekampagne fra 2012, hvor banken forsøgte sig med fortællingen om »New Normal« som et forsøg på at formidle, at banken havde lært af finanskrisen, er et grelt eksempel på, at der skal være bund i virksomhedens egne værdier og virksomhedens egen forretningsmodel, når man vil bygge en ny fortælling i offentligheden. Hvidvasksagerne smadrede så bagefter det hele.

Kim Fournais kan ikke løbe fra, at Saxo Bank er vokset ud af en start, hvor banken blev set som en dubiøs sidegadevekselerer. Det er også en vedholdende og belastende myte, at Kim Fournais grundlagde Saxo Bank sammen med Lars Seier Christensen. Der er forkert. Kim Fournais etablerede Saxo Bank, og så kom Lars Seier til senere.

Det er ikke rigtig gået op for ret mange, at der er sket en markant oprustning af Saxo Bank på ejersiden og på ledelsessiden i de seneste år. Måske den største oprustning i Saxo Banks historie.

Saxo Bank er måske en bank af navn, men ikke mere end det. Man går ikke til Saxo Bank for at få en konto eller et realkreditlån.

Siden 2017 har banken haft Volvo- og Polestar-ejeren Geely som hovedaktionær (52 procent), mens den finske forsikringsgigant Sampo ejer 19,9 procent og Kim Fournais 25,7.

Ejerne behøver ikke at sige noget om, hvor stærke kræfter der er knyttet til Saxo Bank, men sandheden er, at Saxo Bank i dag har en bestyrelsesformand af en tyngde, som kunne være formand i en hvilket som helst af de største bankkoncerner, herunder Danske Bank, Nordea og Nykredit.

I foråret blev Sampos tidligere topchef Karl Stadigh, som i øvrigt er tidligere bestyrelsesmedlem i Nordea, bestyrelsesformand i Saxo Bank, hvor han afløste Daniel Donghui Li, som heller ikke er nogen letvægter. Donghui Li er topchef i kinesiske Geely Holding Group og var blandt andet en af arkitekterne bag Geelys opkøb af svenske Volvo for godt ti år siden.

Et andet interessant bestyrelsesmedlem er næstformanden, Henrik Normann, som er tidligere bankdirektør i Danske Bank, fra før hvidvasksagerne begyndte at rulle. Normann er også tidligere regeringsudpeget præsident for den Nordiske Investeringsbank (NIB). Fra 2001-2006 og fra 2010-2012 var Henrik Normann chef for netop alle markedsaktiviteterne i Danske Bank, hvor han blandt andet stod i spidsen for at rydde op efter tidligere Danske Bank-direktør Peter Straarups mislykkede aktiesatsning i 1990erne.

Kim Fournais har desuden samlet et ledelsesteam med dyb erfaring med bankdrift og risikostyring omkring Saxo Bank.

Viceadministrerende direktør er Søren Kyhl, tidligere chef for bankdriften i Danske Bank. Finansdirektør i Saxo Bank er Mette Ingemann Pedersen med en fortid som finansdirektør i Nordea Personal Banking. Risikodirektør er Steen Blaafalk med en fortid som både chef for Finansafdelingen i Danske Bank og Danske Markets. Karina Hansen er chef for den finansielle regulering og har en fortid som vicedirektør i Finanstilsynet. Chef for forretningsudvikling er Stig Tørnes, som er tidligere forretningsudviklingschef i Danske Bank og Realkredit Danmark.

Navnet Danske Bank skal nok være en rød klud i hovedet på nogle, men kernen er, at der aldrig har været et stærkere hold omkring Kim Fournais.

Og hvad det så egentlig, Saxo Bank har gang i?

En ting er at være en global handelsplatform for mennesker, som gerne selv vil bestemme, hvad de vil investere i. Den slags indebærer en vis risiko, som da Saxo Bank brændte fingrene, da schweizerfrancen i 2015 pludselig forlod sit snævre bånd over for euroen.

Nu er bankens største vækstområde at levere sin platform ind i andre bankers systemer, så det kan give deres kunder adgang til et moderne handels- og investeringsunivers uden at skulle investere i at udvikle den digitale platform selv. Den står Saxo Bank for, herunder en platform, hvor kunderne også kan investere bæredygtigt og grønt, hvis det er det, de vil.

»Jeg har 100 procent flyttet mig holdningsmæssigt. Jeg kigger ikke længere efter modsætninger, men muligheder for, at vi sammen kan lave win-win. Jeg har mere lyst til at prøve at kigge efter, hvad det er, vi alle sammen gerne vil, og hvilke fælles løsninger vi kan finde,« siger Kim Fournais i sit interview med Berlingske.

Pas på med at dømme Kim Fournais på alle fordommene.