Mundbind er bedre end gabestok når samfundet skal holdes åbent

Når vi ser på Epidemikommissionens forslag om bøder eller kontrolafgifter for manglende coronapas for uvaccinerede i offentlige transportmidler, er vi havnet på den forkerte siden af stregen i kampen for at holde Danmark åbent.

»Intet ville være mere forkert end at møde lidt flere restriktioner med en skadelig og destruktiv indstilling, for midt i de stigende smittetal og revaccinationerne handler striben af coronarestriktioner ikke om at lukke Danmark ned, men at holde landet åbent gennem vinteren.« Her er sundhedsminister Magnus Heunicke (S) flankeret af til venstre direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum og til højre direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm. Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Mundbind i offentlige transportmidler og endnu flere steder, hvor vi skal vise coronapas, er det forudsigelige og fornuftige svar fra regeringen – og formentlig Folketinget – på, at vi hver dag ser omkring 4.000 nye smittede med corona herhjemme. Det er let at blive grebet af mismod over nye coronarestriktioner, fordi de er en påmindelse om de hårde nedlukninger sidste vinter og i foråret 2020.