Ser kollegerne skævt til kronprinsessen?

UGENS DILEMMA: Du overvejer at gøre en dygtig, men uerfaren ansat til souschef. Men kollegerne er modvillige. Hvad gør du?

Foto: Lars Møller
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Du er afdelingsleder i en større faglig organisation. Der er 25 medarbejdere i din afdeling, som samtidig er husets største.

For to år siden ansatte du den nyuddannede Marianne i en stilling som konsulent. På trods af, at Marianne med sine 26 år er afdelingens yngste og den med mindst relevant joberfaring, har hun i løbet af de to år markeret sig som en meget kompetent medarbejder. Hun har løst alle opgaver meget tilfredsstillende, og af egen drift har hun fået sæde i to arbejdsgrupper, der også inkluderer ledere og medarbejdere fra andre afdelinger.

I huset bliver der i krogene talt om, at Marianne trods sin unge alder og manglende erfaring ”godt nok hurtigt er kommet til fadet”, og lidt spydigt bliver hun omtalt som ”kronprinsessen”. Om kort tid skal du udnævne en souschef og overvejer at tilbyde stillingen til Marianne – men du er nervøs for reaktionen fra flere af de ældre og mere rutinerede medarbejdere.






 Kilde: Lederne / www.lederne.dk