Nu tjener danske kvinder mere end mænd ...eller gør de?

I en rapport fra World Economic Forum bliver Danmark fremhævet som det eneste land i verden, hvor kvinder gennemsnitligt tjener mere end mænd. Men det holder ingen steder, lyder det fra dansk professor.

Ifølge World Economic Forum er der ingen grund til at demonstrere mere. Kvinder tjener allerede gennemsnitligt mere end mænd. Men kan det nu også passe? Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Umiddelbart lyder det som et banebrydende fremskridt for kvinder på arbejdsmarkedet, og på de sociale medier har danske brugere de seneste dage da også flittigt delt den opsigtsvækkende nyhed, at Danmark er det eneste land i verden, hvor kvinder gennemsnitligt tjener mere end mænd.

To procent mere, for at være helt nøjagtig. I Australien på andenpladsen tjener kvinderne fire procent mindre end mændene, så vi er milevidt foran her i landet. Sådan fremgår det af World Economic Forums ligestillingsrapport for 2014.

Netop lønsammenligningsparametret er faktisk en af de få kategorier, hvor vi har fremgang sammenlignet med sidste år, og den nye førsteplads betyder, at Danmark springer fire pladser op på den samlede liste, og at vi nu er verdens femtemest ligestillede land alt i alt (se listen nederst i artiklen).

Men kan det nu også passe? På Aarhus Universitet er professor Nina Smith ikke i tvivl.

»Det er et meget underligt resultat. Det giver ingen mening, at kvinder skulle tjene mere end mænd. Grunden til at man ender med det meningsløse resultat er tilsyneladende, at man sætter et meget lavt loft over de registrerede indkomster, som gælder for alle lande i verden. Det betyder, at danske mænd og kvinders løn bliver udregnet, som om de er ens, hvilket får andre faktorer til at spille ind, og det må være grunden til det mærkelige resultat,« siger hun og fortsætter:

»Det er samtidig et problem, fordi det betyder, at vi går en del pladser frem i det samlede indeks for ligestilling på en forkert baggrund. Det svækker rapportens anvendelse«.

Skal man se på forskellen mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet, så er timelønsforskellen det mest rigtige at tage udgangspunkt i, forklarer hun. Ifølge rapporten er dette opgjort til 29 procents forskel på sammenlignelige job, men det er overordentligt højt sat i forhold til de knap 13 procent som Danmarks Statistik har opgjort. Ifølge Danmarks Statistik ligger den gennemsnitlige timeløn for mænd på 306,38 kroner, mens kvinder må nøjes med 268,15 kroner.

Det er de færreste orker dog at føre en sag om ligeløn. De seneste 14 år har Ligestillingsnævnet således kun haft 31 sager om løn. Hvis man som kvinde vil prøve at få lidt ekstra i lønposen, så viser en ny undersøgelse, at netop kvinder har størst gevinst ved at tage en lønsnak med chefen. Men lønforskellen er ikke den eneste faktor, der siger noget om kvinder på arbejdsmarkeder, påpeger Nina Smith.

»Danmark ligger lavt på listen over kvinders deltagelse i toppen af erhvervslivet. Her ligger vi nede som nr 72 blandt alle verdens lande, der er med i opgørelsen. Erhvervsfrekvensen er høj blandt danske kvinder, men de kommer sjældent højt op i hierarkiet,« siger hun.

Det stemmer godt overens med en opgørelse foretaget af Berlingske Business, der viser, at kvinderne forsvinder fra toppen af dansk erhvervsliv, hvor 90 ud af 95 direktionsmedlemmer i landets 25 største virksomheder er mænd. Det fik Berlingskes erhvervskommentator Jens Christian Hansen til at spørge: Gider kvinder overhovedet magten i erhvervslivet?