Næstekærlighed med eller uden afgift?

Når klokkerne ringer ind til juletid, bliver vi alle en smule mere næstekærlige. Julen er som bekendt hjerternes tid. Og selv om det ifølge en frisk analyse fra Deloitte bliver en sparejul i år, skal der gives gaver. Rigeligt med gaver. Og dem til familien, de skal være ekstra store. Men der er grænser for gaver. Både når du giver, og når du modtager dem.

Foto: Jens Nørgaard Larsen

Nu er det ikke sønnikes nye skateboard, datterens lyserøde cykel eller den gode flaske portvin til moster, der er i farezonen. En gave er en gave – som udgangspunkt. Skattefar holder nemlig øje med, hvor flotte dine gaver er. Er du lige rigelig flot, så rammer du en grænse, hvor en gave pludselig bliver afgiftspligtig. Og hvornår du rammer grænsen afhænger af, hvem du giver gaven til. Derfor er det ingen dum idé at gøre sig et par tanker om økonomien, inden man begiver sig ud på gaveindkøb, især hvis tegnedrengen er spændt op til de store gaver i år.

Hvornår er så en gave en gave? Jo, du kan kvit og frit give gaver til din nærmeste familie – altså ægtefælle og registreret partner, dine børn, stedbørn, børnebørn, forældre, stedforældre og bedsteforældre osv. – for op til 59.800 kr. Udvider vi familiecirklen til også at omfatte svigerbørn og stedbørns ægtefæller mv., kan du frit give gaver uden afgift, så længe du holder dig under 20.900 kr. her i 2014.

Hvornår koster det så penge at give en gave? Det gør det selvfølgelig, når dine gaver koster mere end 59.800 kr. eller 20.900 kr. Og her skal du huske på, at hvis du ikke kan dokumentere værdien af gaven med en faktura, så er det brugsværdien af gaven, der tæller.

Men hvad koster det så at give en gave? Hvis du giver en gave til en i den nærmeste familie, som koster mere end 59.800 kr., skal du betale gaveafgift på 15 pct. af forskellen mellem gavebeløbet og 59.800 kr. Hvis f.eks. du giver yndlingsbarnebarnet en gave på 80.000 kr., så skal du betale afgift af 80.000-59.800 = 20.200. Det betyder, at du skal betale 15 pct. af 20.200 kr. til skattefar, altså 3.030 kr. i gaveafgift.

En lidt pudsig størrelse inden for afgiftsret er, at søskende ikke betragtes som nærmeste familie. De er sidestillet med f.eks. ansatte. Det betyder, at der ikke er nogen grænse for, hvor meget du må give i gave til søster eller bror – eller en ansat for den sags skyld. Til gengæld skal der ikke betales gaveafgift, men skat, og den svarer til den pågældende indkomstskatteprocent. Og nu vi er ved afgiftsjura – det er ikke kun gaver, skattefar holder et vågent øje med. Arveafgift har han også et godt øje til. Så hvis der er luft i økonomien, er det faktisk en god idé at give gaver helt op til max. grænsen som forskud på arven. Det er billigere, end at vente til man har stillet træskoene.

Hvornår og hvordan skal gaveafgiften så betales? Senest 1. maj i året efter gaven er givet, skal enten du som giver eller modtageren have anmeldt gaven via en blanket på Skats hjemmeside. Hvem, der betaler, er Skat ligeglad med, men I hæfter begge for afgiften.

Nu skal vi ikke lade den gode julestemning ødelægge af afgiftsregler. Så herfra en stor opfordring til at købe gaver – både af de store og de små gaver – så julen 2014 ikke bliver en sparejul. Og skulle du blive i tvivl om gavereglerne, så ring til din revisor.