IT-verdenens svar på A.P. Møller

De første hundrede år med IBM er historien om fremsyn og fejtagelser. Virksomheden overlever på konservative dyder som hårdt arbejde og styr på pengene.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det hører til sjældenhederne, faktisk er det uhørt, at en IT-virksomhed fylder 100 år. Men det er ikke desto mindre tilfældet med IBM, der blev grundlagt, kun tre år efter at den første Ford T havde forladt samlebåndet i Detroit.

I Berlingske Nyhedsmagasin 15. juni leverede administrerende direktør for IBM Danmark, Lars Mikkelgaard-Jensen, et lærerigt indblik i virksomhedens imponerende teknologiske udsyn og formåen.

Her vil jeg kigge nærmere på nogle af de forretningsmæssige op- og nedture, som IBM har gennemgået i de mange år på et af klodens mest dynamiske markeder – IT.

Turnaround: IBMs måske største bedrift i nyere tid er den turnaround, man lavede i 1990’erne. Årtiet begyndte dårligt for virksomheden, der måtte se sig overhalet af konkurrenterne på vitale områder. For første gang hentede man en mand udefra, Lou Gerstner, som kom fra fødevarevirksomheden Nabisco. Han fandt hurtigt ud af, at IBM var blevet for fed og bureaukratisk uden homogenitet og korpsånd. Gerstner skabte et nyt IBM. Fra at være en multinational, centraliseret virksomhed blev IBM global med autonomi til de enkelte forretningsområder og lande.

En anden drastisk omstilling, der stadig spiller en stor rolle i IBMs selvbevidsthed, fandt sted i 1960’erne. Thomas J. Watson Jr., søn af grundlæggeren, valgte at dedikere samtlige virksomhedens ressourcer til ét projekt: En ny computerarkitektur kaldet /360. Det holdt mere end hårdt, og virksomheden overlevede kun med det yderste af neglene, men i sidste ende blev /360 en øredøvende succes, som grundlagde mere end to årtiers storhedstid for teknologien, der i dag er kendt som mainframes.

Fejltagelserne: Men man lever ikke i 100 år uden også at begå fejltagelser, hvor nogle af de største efter min mening har fundet sted på PC-markedet. Det var IBM, som kom med den første PC nogensinde i 1981. Men man manglede et styresystem, som man efter noget søgen fandt hos et lille firma ved navn Microsoft. Men man nøjedes med at købe licenser, hvorefter den unge Bill Gates gik i gang med at sælge systemet til IBMs konkurrenter og dermed lagde grunden til det softwareimperium, vi kender i dag.

IBMs anden fejltagelse på pc-fronten fandt sted i 2005, da man solgte hele forretningsområdet, fordi man så bedre indtjeningsmuligheder andetsteds. Men med frasalget mistede man også adgangen til forbrugermarkedet, som får stadigt større betydning i disse år, hvor man taler om forbrugerliggørelsen af IT. Modsat tidligere findes den seneste nye teknologi ikke længere på arbejdspladsen, men hos forbrugerne. Det er her, nye trends opstår, og smarte produkter afprøves for derefter at blive indlemmet i arbejdslivet. Derfor bør IBM frygte virksomheder som Google, Apple og Microsoft, der alle har et langt bedre tag i forbrugermarkedet.

Men IBM skal nok også klare denne udfordring, især på grund af den måske mest afgørende kvalitet hos fødselaren – virksomhedskulturen. Gamle virksomheder har en tendens til at blive forstokkede, men hos IBM har man gjort konservativismen til en dyd. IBM er IT-verdenens svar på A.P. Møller – Mærsk: Faste regelsæt, hårdt arbejde og ingen rutten med pengene. Den kulturelle samhørighed med den danske rederivirksomhed understreges af, at Mærsk-Mc-Kinney Møller i 1970 blev det første udenlandske bestyrelsesmedlem hos IBM. Sådanne virksomheder er stærke og langtidsholdbare. Mon ikke IBM stadig betyder noget om 100 år?