Folkepension dræber arbejdslyst

Regeringen vil gerne fastholde ældre på arbejdsmarkedet. Men arbejder de, får de aftrappet også folkepensionens grundbeløb. »Uretfærdigt,« siger flere til den ordning.

Mange ældre vil gerne fortsætte efter pensionsalderen - men det bliver de straffet for skattemæssigt. Foto: Steffen Ortmann Fold sammen
Læs mere
Det er nødvendigt at ændre den danske folkepension, hvis ældre skal lokkes til at bliver flere år på arbejdsmarkedet. De nuværende regler er for stive og straffer pensionister, der arbejder hårdt rent økonomisk. Det sker, selv om det er et mål at få folk til at arbejde mere og blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Forhenværende arbejdsminister Jytte Andersen (S), der er medlem af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens tænketank, som skal komme med forslag til, hvordan de ældre fastholdes på arbejdsmarkedet, siger, at hvis det skal lykkes at fastholde flere ældre på arbejdsmarkedet, så skal der ses på reglerne for at modtage folkepension.

Incitamenter
»De økonomiske incitamenter skal være til sted og i orden. Ellers vil de færreste arbejde. Så arbejdsivrige er vi heller ikke. Så hvis der skabes mulighed for en mere flydende tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, er det vigtigt man også har en økonomisk glidende mekanisme, som ikke trapper folkepensionen ned, hvis man tjener penge,« siger Jytte Andersen.

Hun understreger, at hun udtaler sig som medlem af regeringens tænketank, og ikke har diskuteret ændringer af folkepensionen med hele det socialdemokratiske bagland.

»Men det ligger i vores opgave i tænketanken, at vi skal se på det hele, og lige nu er vi i en fase, hvor man gerne må tænke højt. Men helt konkret hvordan man kan skrue folkepensionen bedre sammen, er vi slet ikke klar til at sige noget om endnu,« siger Jytte Andersen.

Lille gulerod
Men Jytte Andersen medgiver, at den økonomiske gulerod ved at fortsætte på arbejdsmarkedet, også efter man er fyldt 65 år, er uhyre lille, eftersom mange pensionister let kan komme til at betale mere end 70 procent i skat af den sidst tjente krone.

De nuværende regler for den danske folkepension er nemlig slet ikke indrettet til, at folk skal arbejde længe. Man straffes således hårdt, hvis man har indkomst fra arbejde som pensionist.

Allerede i dag betaler tusindvis af danske pensionister med forholdsvis almindelige indkomster mellem 250.000 og 350.000 kroner 70 procent og i visse tilfælde helt op til 76 procent i marginalskat af indkomsten.

Det vil sige, at de i værste fald kun kan beholde 24 kroner af hver 100 kroner, de får i pension eller tjener hjem ved arbejde.

Ekstra høj beskatning
Dermed beskattes mange pensionister helt ekstremt hårdt i forhold til erhvervsaktive lønmodtagere, som højst kan komme til at betale omkring 62 procent i marginalskat, når bruttoskatten regnes med, og der også betales topskat. Det vil sige, at man i realiteten fratager mange ældre et økonomisk incitament til både at arbejde og spare op - selv om især ønsket om at få flere til at arbejde længere er et af de vigtigste politiske emner i disse år.

Især pensionister, som har indtægter fra erhvervsarbejde, eller som modtager boligydelse, rammes hårdest af de tårnhøje marginalskatter. De får nemlig aftrappet både deres boligydelse, folkepensionens indkomstafhængige del og også selve folkepensionens grundbeløb, hvis der er tale om indtægter fra erhvervsarbejde.

Boligydelsen begynder at blive trappet af allerede ved helt små indkomster ud over folkepensionen og falder helt væk, hvis man som pensionist har indtægter på 225.000 kroner. Den indkomstafhængige del af folkepensionen trappes også af ved indtægter fra 55.700 kroner og fortsætter op til 255.100 kroner, hvor folkepensionen forsvinder helt. Det er alle former for indkomster også fra private pensioner, SP-ydelser, ATP med videre, der tæller med her.

Folkepensionen
Folkepensionens grundbeløb begynder at blive aftrappet, hvis man har indkomst fra arbejde på mere end 252.400 kroner. Det er 30 procent af al indkomst over denne grænse, der trækkes fra i folkepensionens grundbeløb. Det betyder, at alle pensionister, der har en årlig indkomst fra arbejde på mere end 450.000 kroner årligt, ikke får så meget som én eneste krone i folkepension fra den danske stat.

Samlet betyder disse regler, at 40 procent af alle Danmarks over 750.000 pensionister får aftrappet deres folkepension, og 11 procent får slet ikke noget pensionstillæg. Omkring 2.500 med store arbejdsindkomster får tilmed ikke én eneste krone i folkepension, fordi også folkepensionens grundbeløb trappes af, viser tal fra Ældresagen.

Direktør for Arbejderbevægeles Erhvervsråd, Lars Andersen, siger hertil, at det er et større problem, at mange går på efterløn som 60-årige.

»Men det er også et problem, at vi har et 0-1-arbejdsmarked, hvor man enten skal være helt med, eller slet ikke skal deltage. Der skal skabes nogle bedre rammer for en glidende tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet,« siger Lars Andersen.

En ny analyse fra ATP viser, at det især er i landets rige kommuner, som Gentofte, Hørsholm og Rudersdal, at flest personer mellem 67 og 74 år fortsat arbejder. Det gælder for næsten hver fjerde indbygger i den aldersgruppe.

Beregninger fra AE viser, at beskæftigelsen ville stige med 115.000 personer, hvis ufaglærte havde samme tilbagetrækningsmønster som folk med en videregående uddannelse.

Flere ældre kunne fristes til at arbejde, hvis de fik lov at tjene mere, uden at grundbeløbet blev trappet ned.

Arbejde straffes
En mulighed er også at belønne folk mere end i dag, hvis de udskyder deres pensionsalder til 70 år eller mere endnu. Altså sådan at folkepensionen hæves mere i resten af ens levetid, hvis man arbejder, til man eksempelvis er 72 eller 75 år. I dag er folkepensionen slet ikke indrettet efter, at folk skal arbejde. Ældre der arbejder, straffes rent økonomisk og langt hårdere, hvis de har indkomst fra arbejde, end hvis de har indkomst fra pensioner. Også reglerne for modregning af indkomster i efterlønnen bør ændres, fremhæver flere eksperter, for her gør noget af det samme sig gældende.