Esset sidder i ærmet

Du skal ikke forvente store hjælpepakker fra regeringen, alene fordi ledigheden stiger. Flere forudsætninger skal være opfyldt, før regeringen fyrer krudtet af. Sådan lyder budskabet fra økonomi­chefen for staten Danmark. Vi har bedt tre topøkonomer stille kritiske spørgsmål til finansminister Lars Løkke Rasmussen.

Foto: Søren Bidstrup
Ikke styret af regneark
Martin Madsen fra AE-rådet vil gerne vide, hvor meget arbejdsløsheden skal stige, før der kommer en finanspolitisk lempelse?

“En finanspolitisk lempelse er slet ikke koblet op på det tal. Det er et spørgsmål som ‘er du holdt op med at slå din kone’. Det har man jo ikke lyst til at svare på,” er reaktionen fra en synligt irriteret Lars Løkke Rasmussen.

“Det handler ikke om at sidde og sige, hvor mange arbejdsløse synes jeg, at det er i orden at have, før vi reagerer. Jeg vil for så vidt hellere reagere i går end i dag. Overvejelsen er en anden. Den er nemlig: Hvornår er forudsætningerne til stede for, at vi kan fyre krudtet af på en effektfuld måde. Og det har ikke noget med ledighedstallene at gøre, men med nogle andre tal.”

“Vi har stadigvæk en inflation, der ligger højere end i mange andre lande, og lønkonkurrenceevnen har udviklet sig dårligt i Danmark over en periode – for bare at nævne et par ting. Vi vil ikke gøre et eller andet finanspolitisk, som bare forsvinder ovre i pengepolitikken med det samme, fordi det kommer til at sætte sig som en for høj rente.”

Med andre ord: Så længe inflation og løn ikke er i ro, bliver der ikke åbnet for posen?

“Det handler om ikke at kigge på arbejdsløshedstallene, men kigge på nogle andre nøgletal og vurdere, hvornår forudsætningerne er der for, at man virkningsfuldt kan fyre det krudt af, så det ikke bare bliver til løst krudt,” sige Lars Løkke Rasmussen.

“Hvornår det er, kan jeg ikke sidde og give noget præcist svar på. Jeg kan sige, at vi følger det nøje, og at vi ikke vil tøve med at handle. Vi starter sådan set med at handle med drøftelserne om kreditpakken (bankpakke II, red.) der er af større betydning, end om det kommunale anlægsniveau er 15 eller 17 mia. kr.”

Nu har EU’s medlemslande jo aftalt at anbefale en koordineret finanspolitisk lempelse på 1,5 procent af BNP. Går Danmark ikke med i den – skulle vi spørge fra Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen?

“Det gør vi faktisk allerede,” svarer han.

Lars Løkke henviser til, at når man regner på 2009-finansloven, som man regner i EU, så når man frem til, at finanspolitikken lempes med 16 mia. kr. eller én procent af BNP.

“Det ækvivalerer meget godt den målsætning, der er,” siger han.

“Vi er sådan set også parate til at stimulere yderligere, men vi skal jo ikke agere for at matche et regneark på et kontor i Bruxelles. Vi skal agere for at have en effekt ude i virkeligheden, og hvis man har X mia. kr. på lager, så skal man bruge dem, når man får mest for dem. Og det er ikke endnu.”

Er du glad for, at ledigheden stiger, spørger Martin Madsen. Så sent som ved Folketingets åbning mente regeringen jo, at arbejdskraftmangel var vores største økonomiske problem?

“Det er en meget forsimplet måde at se det på. Det er måske ikke et altoverskyggende problem, fordi der også er andre problemer nu. Men det er en af flere hovedudfordringer, at vi grundlæggende har mangel på arbejdskraft, og det rokker den seneste stigning i ledighedstallet ikke ved. Vi satser jo på at komme ind i et bedre konjunkturforløb igen, og da står den udfordring fuldstændigt uberørt tilbage, fordi vi kan se frem til større afgang fra arbejdsmarkedet end tilgang. Så denne her reformdagsorden er fortsat vigtig. Det er selvfølgelig en større politisk udfordring at håndtere den, når det åbenlyse behov for at gøre det på den korte bane bliver mindre end tidligere. Det gør udfordringen større, fordi der nu er kommet en kommunikationsmæssig udfordring til. Så derfor er jeg ikke glad.”

Hvordan klarer man så denne kommunikationsudfordring – at forklare, at der er behov for strukturpolitik samtidig med, at folk måske er bange for at miste deres job?

“Det har jeg ikke nogen opskrift på ud over ærlighed, ærlighed og ærlighed. I og med at jeg selv er en ganske almindelig dansker, der ikke er præget af at have nogen ekstraordinær høj begavelse eller noget som helst andet, så har jeg et billede af, at hvis jeg selv forstår dobbeltheden i nogle ting, så kan mine medmennesker også.”