Banekvinde i en mandeverden

Susan Münster skal som ny drifts-direktør give Banedanmark et bedre image i danskernes øjne og sørge for en bedre drift. Udfordringen tager hun i stiv arm.

Susan Münster som ny drifts-direktør give Banedanmark Fold sammen
Læs mere
Foto: Christoffer Regild
Igennem hele karrieren har hun arbejdet i de rendyrkede mandeverdener med både affald og teknik.

Hvis der er noget Susan Münster aldrig har været bange for, så er det at få snavs på fingrene. Som barn gemte hun sig i markerne og har haft fritidsarbejde på et maskinværksted, som ung karrierekvinde arbejdede hun med noget så usexet som affaldshåndtering og i dag er hun endt på en post, der af mange vil blive betegnet som et af Danmarks mest utaknemmelige og beskidte jobs.

Nemlig stillingen som driftsdirektør for Banedanmark, der igennem længere tid har været under hårde anklager for de dårligt vedligeholdte skinner, der gang på gang har forsinket tusinder af togrejsende danskere.

Den 43-årige kvinde har igennem hele sin karriere befundet sig midt i brovtende mandeverdener, og overvejelsen om at være kvinde blandt mange mænd gjorde hun sig allerede i ungdomsårene, da hun søgte ind på bygningsingeniør-studiet.

»Man bliver husket mere som kvinde, og hvis jeg skulle ud på en rigtig byggeplads, ville det give mere respekt at være bygningsingeniør, hvor ens medstuderende var håndværkere. I dag kan jeg godt lide mandeverdenen, fordi her bliver tingene sagt ligeud. Det bliver aldrig en hønsegård,« siger Susan Münster, der dog skulle vænne sig til den specielle jargon, der hersker på en byggeplads. Hønsegårde var der til gengæld ude på landet i Jægerspris, hvor hun flyttede til som ti-årig fra Rødovre med en revisor-far og en bogholder-assistent-mor. En flytning der nærmede sig det traumatiske, set med den lille piges øjne.

Tæt på den sorte skole
»Det var et stort chok. Det var nærmest som at komme i den sorte skole, hvor man skulle blive hørt oppe ved tavlen. Jeg var meget utilfreds med den forandring,« lyder det. I dag bor Susan Münster selv i Jægerspris, og hun har lært at sætte pris på trygheden og roen. Under studiet begyndte hun at interessere sig for miljøområdet og endte med at specialisere sig i affaldshåndtering, hvilket hun sagtens kan se det idealistiske element i. Karrieren begyndte med et job i Næstved Kommune som affaldsmedarbejder.

»Det betyder meget for folk, og der er mange miljøspørgsmål i det felt. Det er en vigtig samfundsopgave,« siger hun. Senere blev hun ansat i det fælleskommunale affaldsselskab VEGA, hvor hun blandt andet var stabschef. I 1999 blev hun teknisk chef i Lejre Kommune, og avancerede i 2002 til teknisk direktør og beredskabschef i Rødovre Kommune. Her lærte hun på den hårde måde at balancere mellem privat- og arbejdsliv.

»Jeg arbejdede konstant, samtidig med at jeg blev skilt fra min mand. Det var et konstant pres oppefra og fra mig selv. Det var en følelse af konstant utilstrækkelighed. Nu er jeg meget bevidst om, at jeg bliver nødt til at lukke både op og ned,« siger hun. I 2006 tog hun springet til Mercuri Urval som konsulent for den offentlige sektor, men er nu knap halvandet år efter parat til at overtage en regulær uriaspost. Det var på en flyvetur hjem fra Færøerne, at hun så det tillokkende stillingsopslag i avisen med drømmejobbet.

»Det er et spændende job, hvor jeg skal bruge den forandringsledelse, som jeg er rigtig god til. Jeg er et meget kommunikerende menneske og at være i det job kræver en god kommunikatør. Derudover er det vigtigt for mig at kunne set det idealistiske i et job. Ligesom affaldet er baneskinnerne også en vigtig samfundsopgave,« siger hun. Som en helt almindelig togrejsende, har hun haft sine overvejelser om sit nye job. Men for Susan Münster er det vigtigt at få tingene til at fungere.

»Det er en udfordrende post, men det går jo fremad nu, hvor der kommet fokus på problemerne. Den største udfordring bliver det rent tekniske med at få togene til at køre, samtidig med at skinnerne bliver repareret. Rent kommunikationsmæssigt skal vi skabe accept og forståelse for situationen. I den forbindelse bliver jeg en ret central person. Derudover skal jeg skabe en fælles korpsånd,« siger hun.

Ledelsesbøger og Harry Potter
Når Susan Münster skal sætte ord på sig selv som leder, er det egenskaber som handlingsorienteret, leveringsdygtig, observerende og menneskelig, der bliver hevet frem fra ordskabet. Udover de klassiske ledelsesbøger, henter hun inspiration til sin ledelse i så utraditionelle steder som Harry Potter-bøgerne og Hobitten. Tidligere har hun været aktiv i frivilligt arbejde i Columbia Landegruppe, som er en gruppe for familier med colombianske adoptivbørn. Gruppen var hun med til at oprette, da hun fik to adoptivbørn fra Colombia.

»Jeg er tosset med det spændende univers, som bliver skildret i Harry Potter-bøgerne. Det handler om at kunne agere i et fællesskab med sine nærmeste venner, og det handler om gode og onde værdier,« siger hun.

På privatfronten står hun over for et bryllup med sin kæreste Connie, som har lært hende at nyde sejlerlivet. Lige nu er hun i gang med at tage et duelighedstegn, hvor hun bruger sin tid på at lære at sætte sejl og om bådens anatomi. Det sker på trods af, at hun aldrig har været en god svømmer og let bliver søsyg. Men Susan Münster har jo heller aldrig været bange for at få snavs på fingrene.