18 Brødrene ­Westermann: Widex-familie har spredt formuen

Widex, 6,8 mia. kr.

18a. Søren Westermann Fold sammen
Læs mere

Westermann-familien har ligesom Tøpholm-familien skabt sin formue på høreapparatkoncernen Widex. Brødrene Anders og Søren Westermann var ligesom Jan Tøpholm en del af topledelsen indtil udgangen af 2013, da familien lod sig pensionere fra den daglige ledelse og nu i stedet fokuserer på bestyrelsesarbejdet.

Ud over Anders og Søren Westermann tæller ejerkredsen i dag også broren Peter og hans tre børn samt Anders’ to sønner. Søren Westermann har ingen børn. Dermed er fem medlemmer af tredje generation i familien Westermann kommet ind i ejerkredsen. Ud over driftsvirksomheden Widex består formuen af store værdipapirbeholdninger i selskaberne GSA Invest og T&W Holding.

Familien Westermann har i mange år været investorer i kapitalfonden Axcel, ligesom de investerer i ejendomme, bl.a. gennem Walls, der bygger boliger i luksusklassen i Københavnsområdet. Familierne bag Widex solgte i maj et københavnsk lejlighedsbyggeri for knap en mia. kr. Men mere eksakte oplysninger om salget holdt de for sig selv.

Se listen over Danmarks rigeste 2017