Volvo vil satse på el -og hybridbiler fra 2019

Som den første store bilfabrikant stopper Volvo om få år med at lave rene forbrændingsmotorer .

Foto: STEPHANIE LECOCQ

Der vil kun blive sat elektriske og delvist elektriske motorer i Volvos biler, når vi når frem til 2019.

Den svenske bilfabrikant melder onsdag ud, at den snart er klar til gå væk fra den klassiske forbrændingsmotor. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Volvo oplyser selv, at beslutningen er taget på baggrund af et ønske fra firmaets kunder.

Målet er at sælge en million biler fra 2025, der enten er elbiler eller hybridbiler. Mellem 2019 og 2021 er planen at skabe fem forskellige elbiler.

Ifølge Volvo selv vil nogle af de nye modeller kunne køre 500 kilometer på en enkelt opladning. Samtidig er man på udkig efter forhandlere af nye og bedre batterier.

Firmaet har produceret biler siden 1927. Det beskriver selv beslutningen om at droppe forbrændingsmotoren som "et af de mest væsentlige træk foretaget af en bilfabrikant".

»Folk efterspørger i stadig højere grad elbiler, og vi vil opfylde vores kunders nuværende og fremtidige behov,« siger direktør Hakan Samuelsen ifølge AP.

De sidste syv år har Volvo været ejet af det kinesiske firma Geely.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!