Våbenaftale på sidesporet i den syriske borgerkrig

Aftalen om fjernelse af de kemiske våben i Syrien lindrer ikke befolkningens lidelser. Tværtimod er der netop taget nye grusomme masseødelæggelsesvåben i brug.

Røgen hæver sig over et hus i byen al-Atareb, der onsdag blev ramt af endnu et luftangreb fra regimet i Syrien, hvor kamphandlingerne fortsætter på uformindsket styrke - våbenaftaler eller ej. Fold sammen
Læs mere
Foto: OBAIDA AL-SHAMI

JERUSALEM: Det syriske regime har nu taget særligt kraftige klyngebomber i brug i angreb mod oprørskontrollerede områder. Det meddeler Human Rights Watch, der er til stede inde i Syrien og indsamler dokumentation om overgreb mod civile. Samtidig forlyder det, at der har været nye luftangreb med tøndebomber, fyldt med sprængstof og metalstykker, i den sydlige Deraa-provins. Begge våben er af den type, som ingen kan forhindre, rammer i flæng, og som gør børn og andre uskyldige særligt udsatte.

Det er den virkelighed i det borgerkrigshærgede helvede i Syrien, som fortsat får tusinder og atter tusinder til at strømme ud af landet, mens dødstallet nu anslås til at være omkring 140.000. Det er en virkelighed, som er upåvirket af aftalen om fjernelsen af de syriske kemiske våben for et halvt år siden. USAs præsident, Barack Obama, og andre har udråbt det som et vigtigt diplomatisk gennembrud ikke bare for Syrien, men for verdens våbenkontrol. FNs våbeneksperter har fastslået, at der ved flere tilfælde er brugt kemiske våben i mindre omfang under den syriske borgerkrig. Obama og europæiske ledere har sagt, at beviserne peger endegyldigt mod regimet som ansvarlig for det største angreb, hvor flere end 1.000 civile, mænd, kvinder og børn, heraf mange sovende i deres seng, menes dræbt. Den russiske regering siger derimod, at oprørere står bag.

Aftale uden effekt

Det endelige opgør om ansvaret og eventuel efterfølgende international retssag synes ikke længere at have høj prioritet i hovedstæderne uden for Syrien. Det er med til at bekræfte, i hvor høj grad diskussionen om de kemiske våben i Syrien er afskåret fra realiteterne for den syriske befolkning. Uanset rædslerne ved de kemiske våben har syrerne oplevet utallige rædsler, der både modsvarer og ofte overgår dem. Selv med måske flere tusinde ofre for de kemiske våben har syrerne oplevet tusinder og atter tusinder af andre dræbte, der ikke var legitime mål, uanset hvilken fortolkning man bruger på de af verdenssamfundet vedtagne regler for krig.

Der er heller ingen tegn på, at aftalen har haft nogen synderlig indvirkning på de internationale bestræbelser for en politisk løsning. USAs diplomatiske sejr, da Rusland for første gang i konflikten tilsyneladende lagde reelt pres på det syriske regime, virker mere og mere hul og måske endda som en strategisk fælde udtænkt i Kreml og Damaskus. Den noget nær totale fiasko med de såkaldte »Geneve II«-forhandlinger, der åbent blev beklaget af FN i weekenden, har udstillet, at russernes diplomatiske stopklods ikke er fjernet, men bare flyttet lige bag våbenaftalen.

USAs udenrigsminister, John Kerry, fulgte i denne uge op på Obamas markant skærpede kritik af, at de ikke ser reel vilje hos den russiske regering for at lægge pres på præsident Bashar al-Assad for politiske kompromiser henimod en fredsløsning.

»Regimet flytter sig ikke. Det har ingenting gjort ud over fortsat at smide tøndebomber over sin egen befolkning og ødelægge sit eget land. Og jeg er ked af at måtte sige, at regimet gør det med øget støtte fra Iran, fra Hizbollah og fra Rusland,« sagde Kerry i Jakarta, umiddelbart inden han fløj videre til Abu Dhabi.

»Der er behov for, at Rusland er en del af løsningen.«

Forsinkelser gavner Assad

Intet tyder på, at de kemiske våben overhovedet har været et emne på de lukkede møder mellem det syriske regime og oppositionsdelegationen i Genève. Uden for mødelokalerne blev USAs kritik af langsommeligheden med transporten af våbnene til det danske skib i Latakia afvist af Rusland som utidig indblanding i processen. Kritiske røster af aftalen har påpeget, at det er i Assads interesse at holde våbentransporterne i gang så længe som muligt, fordi det tvinger verdenssamfundet til at koordinere med styret og vanskeliggør eventuelle vestlige planer om luftangreb mod militære mål. USAs efterretningsrapporter konkluderer, at Assad-styret har styrket sit greb om magten det seneste år – og altså siden USAs militære trussel mod styret efter et kemisk angreb mod civile i Damaskus blev omgjort til aftalen om adgang til de syriske våbenlagre.

En adgang til Syrien, som præsidenten for Internationalt Røde Kors, Peter Maurer, fortsat kun kan appellere til verden og de syriske magthavere om at få. Han konstaterede i går i en erklæring, at FN ikke kan nå frem til anslået tre millioner nødlidende inde i Syrien, hvoraf én million lever under ekstremt vanskelige betingelser:

»Forhandlinger med de syriske myndigheder og oppositionsgrupper har ikke resulteret i meningsfuld adgang eller et brugbart løfte om at overholde de basale principper i Folkeretten.«