Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Reaktionerne på aflysningen af et topmøde mellem USA og Nordkorea torsdag er mange. Frustration i FN-bygningen i New York. Skuffelse i Downing Street i London. Og hastemøde mellem den sydkoreanske præsident og hans rådgivere.
Indsatsen for nedrustning af atomvåben er i krise, mener FN's generalsekretær, António Guterres, i sin første kommentar til aflysningen.
»Verden bevæger sig baglæns,« siger han.
Topmødet blev aflyst af USA's præsident, Donald Trump, i et brev til Nordkoreas leder, Kim Jong-un. På mødet skulle de to parter diskutere Nordkoreas atomprogram. Brevet blev gjort offentligt torsdag.
Kort tid herefter gav António Guterres udtryk for sin bedrøvelse over indsatsen for at nedruste og endeligt udrydde atomvåben.
Også den britiske premierminister, Theresa May, er skuffet over aflysningen af topmødet mellem Nordkorea og USA. Det oplyser en talskvinde. Hun gentager Storbritanniens ønske om en aftale om Nordkoreas atomprogram.
I Seoul indkalder Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, sine toprådgivere til et hastemøde, efter at aflysningen blev kendt. Det oplyser en talsmand for Moon.
/ritzau/Reuters