Terrorkrig ødelægger fransk turistsæson

Masseaflysninger af folkefester i kølvandet på Nice-massakren forstærker frygten for et terrorplaget Frankrig. Det koster dyrt i verdens største turistland.

Fransk politi på patrulje langs strandene i Cannes tidligere på måneden. Sikkerheden er skærpet oven på terrorangrebet i Nice i juli. (Foto: Sebastien Nogier/EPA) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Vi kan ikke være i krig og samtidig holde fest,« sagde François Fillon dagen efter, at en terrorist havde dræbt 85 ved at køre sin lastbil gennem en menneskemængde, der var forsamlet på strandpromenaden i Nice for at fejre Frankrigs nationaldag 14. juli.

Mange vil give den tidligere premierminister og kandidat ved efterårets konservative primærvalg ret: Hvis Frankrig, sådan som landets ledere hævder oven på en serie terrorangreb i løbet af det seneste halvandet år, befinder sig midt i en væbnet konflikt med Islamisk Stat, ja så kan (forlystelses)livet ikke bare fortsætte, som om intet var hændt.

En lang række af sensommerens folkelige, kulturelle og sportslige arrangementer er da også blevet aflyst i kølvandet på Nice-massakren. Eksempelvis har bystyret i nordfranske Lille opgivet at afvikle sit enorme årlige loppemarked, La Grande Braderie, i begyndelsen af september, der ellers har rødder tilbage i middelalderen og er Europas største af sin art med 2,5 million besøgende.

Samtidig er festfyrværkerier og kulturbegivenheder faldet som dominobrikker i byer over alt i landet, og i Paris valgte myndighederne for et par uger siden en smule absurd at gennemføre en friluftsfilmfestival indendørs.

»Jeg sagde til mig selv, at hvis nogen døde, ville det komme til at forfølge mig resten af livet,« sagde Lilles borgmester, Martine Aubry, som begrundelse for beslutningen om at aflyse loppemarkedet i sin by.

En forståelig reaktion, der imidlertid samtidig har alvorlige økonomiske konsekvenser. Politikere og andre beslutningstageres »angstfyldte« aflysninger koster dyrt for Frankrigs vigtige turismeerhverv, klager brancheorganisationer.

15 pct. færre turister

Eksempelvis plejer Lilles restauratører og hotelejere at omsætte for godt ti millioner euro (omkring 75 millioner kroner) i forbindelse med La Grande Braderie. Men det er kun en del af problemet.

»Det værste er, at vi (med de mange aflysninger) sender endnu et negativt signal til hele verden,« sukker Michel Chevillon fra l’Union des métiers de l’industrie hôteliere (UMIH) til avisen Le Monde.

Det står nemlig slemt nok til i forvejen.

Frankrig var med 84,5 millioner besøgende i 2015 verdens største turistdestination. Turismeerhvervet udgør syv pct. af bruttonationalproduktet og beskæftiger direkte eller indirekte omkring to millioner mennesker. Derfor kan det mærkes, når det går den forkerte vej, og det gør det for øjeblikket. Mens sidste års attentater mod først Charlie Hebdo og senere en række forlystelsessteder i Paris ikke afskrækkede ret mange, har frygten for terror for alvor fået konsekvenser i 2016.

I hovedstaden er antallet af besøgende i årets første måneder faldet med 15 pct., og selv ikke europamesterskaberne i fodbold, der blev afviklet i juni, var i stand til at ændre tendensen.

I regionen Provence-Alpes-Côte d’Azur, hvor branchen ellers – ligesom andre steder i provinsen – havde holdt skindet nogenlunde på næsen, er hotellernes belægning efter massakren i Nice raslet ned med 14 pct. Eksempelvis er luksushotellet Mercure Croisette Beach i Cannes gået glip af ikke færre end 450 overnatninger i anden halvdel af juli.

Hvilket alt sammen kan næppe undgå at få konsekvenser i form af »rationaliseringsprocesser«, advarer brancheorganisationen UMIH.

Den enes død, den andens brød

Det er næppe nogen trøst for de tusindvis af franskmænd, som nu risikerer at blive fyret. Men i det mindste kommer turisternes frygt for terrortruslen i Frankrig – samt i tidligere populære destinationer som Egypten, Tunesien og Tyrkiet – de hårdt prøvede grækere til gode.

Grækenland regner med at nå op på 25 millioner turister i år mod 23,5 millioner i 2015. Samtidig forventes omsætningen at stige med 20 pct., hvilket er som manna fra himlen i en økonomi, hvor turismen udgør næsten en fjerdedel af bruttonationalproduktet og beskæftiger en femtedel af arbejdsstyrken.

Også Portugal og Spanien oplever i år en rekordhøj tilstrømning. Men især i det sidstnævnte land er det næsten for meget af det gode. På flere af de mest populære destinationer protesterer lokalbefolkningen mod overbelastning af turister, der for manges vedkommende samtidig rejser på discount-budget.

Det gælder ikke mindst i storbyen Barcelona, hvor udviklingen imidlertid hurtigt kan gå den anden vej. I en propagandavideo produceret i Libyen udpegede Islamisk Stat fornylig Sagrada Familia-katedralen som et terrormål på linje med Londons Big Ben, det skæve tårn i Pisa, frihedsgudinden i New York og operahuset i Sydney.