Serie af optøjer i Belfast fører til march-opgør

Bølge af sekteriske optøjer og angreb på politiet i Nordirlands hovedstad, Belfast, har ført til 71 sårede betjente på fire dage.

Politiet blev angrebet med kasteskyts i alle størrelser og former i de voldsomme optøjer har hærget Belfast i Nordirland de seneste fire dage efter Orangeordenen traditionsrige og omstridte march. Fold sammen
Læs mere
Foto: PETER MUHLY
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: Flere aftener i træk er politiet i Nordirland blevet angrebet med benzinbomber, sten, golfkugler og også en kraftig rørbombe, som kun ved et held ikke dræbte nogen politifolk, under voldsomme sekteriske optøjer flere steder i hovedstaden Belfast.

Optøjerne begyndte i fredags, hvor Orangeordenen hvert år afholder sin traditionsrige march for at hylde den hollandskfødte protestantiske konge William af Oranje, som besejrede den katolske konge James II i Slaget ved Boyne den 12. juli 1690.

Politisk er Orangeordenen stærkt knyttet til kampen for en fortsat britisk union med England, Skotland og Wales, og ordenen ser sig selv som en forsvarer for protestantiske civile og religiøse rettigheder, mens kritikere ser den som en sekterisk triumferende og racistisk organisation. Ikke-protestanter kan ikke blive medlemmer.

Forud for marchen, hvor mænd går klædt i orange og bærer både emblemer og det britiske flag Union Jack, havde Parade-kommissionen kontroversielt udstukket restriktioner for marchens rute. Den fastslog, at Orangeordenen kunne marchere forbi Ardoyne-butikker på vejen Crumlin fredag morgen, men at den ikke kunne tage samme rute tilbage om eftermiddagen. Dette stykke af vejen adskiller loyalistiske og nationalistiske lokalsamfund i området.

Religiøst opdelt

I det hele taget er Belfast fortsat kraftigt opdelt mellem religiøse fløje, og i flere kvarterer adskilles det af, at fortov på den ene side af gaden er »katolsk« og på den anden »protestantisk«. Selv busruter er arrangeret på en måde, hvor nogle busser kun kører gennem protestantiske kvarter, mens andre kun kører gennem katolske. Adskillelsen begynder allerede i skolen – 95 procent af alle børn går enten i katolsk eller protestantisk skole – og ifølge kritikere har det nordirske samfund svært ved at komme videre med sin fredsproces, før der sker et opgør med den religiøst opdelte skole. Dertil kommer voksende socialt armod, og at ikke mindst unge protestanter har vist sig at klare sig dårligt i skolen og at blive fredsaftalens største tabere.

Men den nyopblussede vold, der i løbet af fire aftener har ført til 71 sårede betjente og 60 arresterede, fordømmes fra alle sider af det politiske spektrum. Målinger har også gentagne gange vist, at befolkningen på ingen måde ønsker en tilbagevenden til »The Troubles« – den 30 år lange borgerkrigslignende tilstand som kostede 3.500 mennesker livet i Nordirland og først fik en ende med den historiske fredsaftale i 1998.

I går eftermiddag debatterede Nordirlands Forsamling de seneste dages voldsomme optøjer, og førsteminister Peter Robinson fordømte volden og opfordrede til, at der blev udvist »respekt for alles kulturelle identitet«.

Fremprovokerer fjendtlighed

Samtidig udfordrede han Orangeordenen ved at bede den involvere sig i forsøg på at finde et alternativ til Parade-kommissionen på grund af den »fjendtlighed«, som ordenens marcher hvert år fremprovokerer. Førsteministeren tilføjede, at Parade-kommissionen havde taget »en fuldstændig forkert« beslutning af »politiske årsager«, og at en ny tværpolitisk gruppe nu bliver nedsat med »det mål at blive enig om et alternativ til Parade-Kommissionen«. Den tværpolitiske gruppe skal komme med anbefalinger senere i år om nye regler for marcher og protester, brug af flag, symboler, emblemer og andet der relaterer sig til fortiden.

Sinn Feins viceførsteminister, Martin McGuinness, der selv har en fortid som IRA-mand og er modstander af unionen, men i dag kæmper for fred i Nordirland, sagde under debatten i den nordirske Forsamling, at Orangeordenen er »dårligt ledet« og har »skadet« freden.