Sensationelt fund i arkiverne: Kina prøvede med en feberredning at afværge DDRs kollaps få uger før Berlinmurens fald

I juni 1989 var DDR det eneste land, der bakkede op om massakren på Den Himmelske Freds Plads. Da DDR-staten få måneder efter var ved at bryde sammen, stod Kina klar med et generøst tilbud. Det viser nye dokumenter fra det østtyske udenrigsministerium, som avisen Die Welt offentliggjorde lørdag – få dage før 30 året for Berlinmurens fald.

NEWS-PROTESTS/
DDR-staten med Erich Honecker og Egon Krenz var den eneste regering, der udviste forståelse for Kinas massakre, der fandt sted tæt på Den Himmelske Freds Plads i juni 1989. Nu viser det sig 30 år efter, at Kina i oktober 1989 var klar til at belønne DDR for opbakningen. Arkivfoto: Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Der måtte gøres noget »for at genetablere orden.«

Sådan sagde DDR-statens nummer to, Egon Krenz, få dage efter massakren tæt på Den Himmelske Freds Plads i Kina i juni 1989.

Umiddelbart efter vedtog DDRs parlament en erklæring, hvori det også udviste forståelse for, at det kinesiske kommunistparti havde sat kampvogne ind mod de studerende – også selv om det »beklageligvis« havde kostet talrige mennesker livet.

DDR-staten var den eneste regering, der bakkede op om massakren, og få måneder efter rejste Egon Krenz på officielt besøg til Kina.

Nu viser det sig, at Kina få måneder efter var villig til at belønne den kriseramte DDR-stat. Men DDR var ikke i stand til at tage imod tilbuddet.

Klar med arbejdskraft

Ikke mindst efter at Ungarn i september 1989 havde åbnet grænsen til Østrig, var DDR-staten ved at forbløde. Titusindsvis af utilfredse østtyskere vendte ryggen til bonde- og arbejderstaten, der dermed led af akut mangel på arbejdskraft.

Berlinmuren var i 1961 blevet opført for at undgå, at arbejdskraften drog til Vesten, men efter Ungarns beslutning kunne DDR-borgerne så at sige løbe uden om Muren.

Titusinder af østtyskere i den arbejdsdygtige alder vendte fra september 1989 ryggen til DDR, da Ungarn åbnede grænsen til Østrig. De kunne bogstavelig talt løbe uden om Berlinmuren. Her ses grænsestationen i Ungarn mod Sopron. Arkivfoto: P.E. Varkony/ AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

27. oktober 1989 besluttede Kina sig for at komme DDR til undsætning. Det viser et hidtil ukendt dokument fra det østtyske udenrigsministerium, som avisen »Die Welt« lørdag offentliggør.

Af sagsakterne fremgår det, at Kinas boligminister, Lin Hanxiong, der i 1982 havde besøgt Østberlin, tilkaldte DDRs Kina-ambassadør, Rolf Berthold. På mødet gjorde Lin det klart, at Kina stod klar til at hjælpe.

»Lin bemærkede, at socialismens skæbne i DDR er af strategisk betydning for verdenssocialismen, ikke mindst for socialismens sejrsmuligheder i Kina. Det kinesiske kommunistpartis ledelse er derfor villig til at gøre en særlig indsats for at sikre socialismen i DDR«, skrev Berthold hjem til ledelsen i DDR.

Konkret var Kina, i lyset af DDR-statens akutte mangel på arbejdskraft, villig til »at stille det ønskede antal med de rekvirerede kvalifikationer til rådighed«.

Ifølge Lin var Kina klar til at gøre dette uden at modtage pekuniær betaling, »da det drejede sig om politisk hjælp. Afregning kunne siden ske i form af vareleverancer«.

Af dokumenterne fremgår det også, at Lin stod klar til at rejse hurtigt til Østberlin for at uddybe tilbuddet.

1. november 1989 besøgte DDRs nye leder, Egon Krenz, Sovjetunionens daværende leder, Mikhail Gorbatjov. Få dage før havde Krenz' regering modtaget et tilbud fra Kina. Arkivfoto: Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Hastetelegram til Østberlin

Ambassadør Berthold sendte umiddelbart efter mødet med Lin 27. oktober 1989 et hastetelegram til Egon Krenz, der i midten af oktober var blevet DDRs leder.

På trods af, at DDR i den grad havde brug for hjælp, betød kaosset i regeringen, at det tog DDR adskillige dage, før henvendelsen blev behandlet. På grund af bureaukrati tog det yderligere et par dage, før et udkast til svar blev sendt fra to kontorer i DDR-staten, der ellers kun lå ti minutter til fods fra hinanden. I udkastet erklærede DDR sig klar til at tage imod Lin.

I DDR-staten arbejdede allerede 918 kinesere, mens ca. 59.000 vietnamesere også var ansat.

2. november 1989 informerede DDR-regeringen i form af ministerpræsident Willy Stoph den øvrige regering.

Berlinmuren faldt 9. november 1989. Hermed var det kinesiske tilbud om at støtte DDR irrelevant. Arkivfoto: Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Men allerede fem dage efter trådte regeringen tilbage, og 9. november 1989 faldt Berlinmuren. Hermed var Kinas forsøg at på sikre socialismen i DDR slået fejl.

I henhold til de tyske regler kan dokumenter først offentliggøres 30 år efter, at begivenheden har fundet sted. Ambassadør Bertholds indberetning skulle derfor egentlig først være kommet til offentlighedens kendskab 1. januar 2020. Det uafhængige politiske arkiv i det tyske udenrigsministerium har imidlertid valgt at fremrykke offentliggørelsen.