Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Der er ikke den, som ikke kender til Hal Davids værker på den ene eller anden måde.
Nu er den amerikanske sangskriver død i en alder af 91 år.
Sammen med sin makker, Burt Bacharach, skrev han sanghit på sanghit til film, tv og en række af USAs største kunstnere i 1960erne og 1970erne.
Blandt andet blev det til »What’s New Pussy Cat?« til Tom Jones og »Raindrops Keep Falling on My Head« til filmen »Butch Cassidy and the Suncance Kid«, ligesom han skrev en lang række sange for Dusty Springfield, Dionne Warwick og Gene Pitney og på forskellige måder arbejdede sammen med Frank Sinatra og Barbra Streisand, Neil Diamond og The Beatles.
Hal David boede i New York, men fløj ofte til Los Angeles for at skrive sange med Bacharach i nogle uger af gangen.
Han modtog Oscars og Grammys for sit betydningsfulde arbejde, og så sent som i maj fik han med Bacharach en af de ypperligste musikanerkendelser i USA, The Gerswin Prize, som blev overrakt til en hyldestceremoni i Det Hvide Hus.
David døde på et hospital i Los Angeles af komplikationer efter et hjertetilfælde.