Presset Hillary Clinton: »Det var lovligt«

USAs tidligere udenrigsminister har den seneste uge været under heftig beskydning for brug af en privat e-mail. Tirsdag aften dansk tid forklarede hun sig på et pressemøde.

Hillary Clinton svarede på spørgsmål fra journalister tirsdag aften dansk tid. Fold sammen
Læs mere
Foto: DON EMMERT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: USAs tidligere udenrigsminister Hillary Clinton har med nød og næppe klaret en pressekonference, hvor hun skulle forklare, hvorfor hun i sin tid i udenrigsministeriet anvendte sin private e-mail i stedet for den officielle.

»Det var belejligt kun at have en mail«.
»Det var lovligt«.
»Og jeg har efterfølgende overdraget 30.000 mails til udenrigsministeriet,« sagde Hillary Clinton til de tilstedværende journalister i FN i New York, hvor hun forinden havde talt om kvinders rettigheder.

Hun har den seneste uge været under heftig beskydning fra alle sider, fordi hun ikke alene har benyttet en privat e-mail, mens hun var udenrigsminister. Hun anvendte også familien Clintons private server i hjemmet i staten New York - en privat server, som, netop fordi den er privat, i princippet er uden for udenrigsministeriets kontrol og derfor ikke umiddelbart er tilgængelig for det officielle USA og for det nationale arkiv, der gemmer den kommunikation, der foregår i et ministerium eller i Det Hvide Hus.

Ganske vist sagde Clinton, at hun i dag ville have valgt at have to e-mails - ministeriets og sin egen, så der var klare skillelinjer. Men hun lod også forstå, at det ikke nødvendigvis ville standse kritikken af hende, fordi alle stadig ville spørge, hvad hun så havde på den private.

Hillary Clinton er i troværdighedskrise, og det er umuligt at sige, om hun med denne pressekonferene har redet stormen af. Det har hun næppe - både republikanerne, og også nogle af hendes egne demokratiske partikolleger, mener, at hun har været for sent ude med at give offentligheden en forklaring.

Og hendes forklaring om, at det var belejligt kun at bruge sin private mail, lød i kritikernes øren heller ikke troværdigt. Især ikke fordi kritikerne af Clinton-parret siden 1990erne har forsøgt at tegne et billede af en familie, der gør alt, hvad de kan for at holde deres gøren og laden hemmelig.

Hillary Clinton sagde, at der var 60.000 mails på hendes computer. De 30.000 af dem er af officiel art og er sendt til ministeriet. De 30.000 andre var personlige og er blevet slettet.

Så spørgsmålet lyder fortsat, om man nu kan være sikker på, at de var private. For der er ifølge kritikerne stadig store huller i forklaringen med, hvad der skete i den libyske by Benghazi i september 2012, da en amerikansk ambassadør blev myrdet af terrorister sammen med tre andre amerikanske statsborgere.

Angrebet på det amerikanske konsulat skete, da hun var udenrigsminister, og republikanerne mener, at hun svigtede opgaven med at beskytte diplomaterne i udlandet.

Ganske vist har flere undersøgelser frikendt hende for medskyld i aktionen ved at negligere sikkerheden, men der er stadig så mange huller i forklaringerne, at undersøgelserne fortsætter. Og så vil hendes forsikringer om, at hendes rådgivere har sorteret i hendes mails og fundet de 30.000, der skal offentliggøres, ikke være nok til at standse stormen mod hende.

Den anden krise relaterer til Bill Clintons fond, som er kommet ud i et stormvejr på grund af finanseringen. Senest har The New York Times skrevet, at fonden har fået betydelige midler fra diktaturstater som Saudi-Arabien og Qatar, som modarbejder netop det, Clinton Foundation arbejder for - menneskerettigheder og rettigheder for kvinder. Selv om hun blev stillet spørgsmål på pressekonferencen om netop det problem, så valgte hun at undlade at svare på spørgsmålene.

Hvis Clinton skal klare denne krise, så bliver det her ikke den sidste pressekonfernce med hende om de her spørgsmål. Hendes kritikere i Det Demokratiske Parti har flere gange påpeget, at hun skal være mere åben, hvis hun skal klare en lang valgkamp frem til valget i november 2016 - hvis hun vel at mærke stiller op. Og hun er kendt for ikke at ville tale med pressen, og det er også mange måneder siden, at hun for alvor har gennemført en egentlig pressekonference, hvilket heller ikke har hjulpet på hendes troværdighed.

Som en af journalisterne sagde efter pressemødet. »Jeg har fulgt hende tæt i et år nu, og det er helt usædvanligt, at journalisterne får lov til at stille spørgsmål til hende«. Hvilket også siger noget om den meget spændte situation, der omgiver Hillary Clinton ikke blot på grund af e-mail krisen og de mange sprgsmål om finanseringen af hendes font. Men også fordi hun ofte nægter at svare på journalisternes spørgsmål, når hun turnerer rundt i landet.