Hillary Clintons mailkrise kan true hendes fremtid

USAs forhenværende udenrigsminister og efter al sandsynlighed også kommende præsidentkandidat kæmper for sit politiske liv efter at have brugt sin private email i et offentligt embede.

Hillary Clinton har gennem sin tid som USAs udenrigsminister sendt omkring 55.000 emails fra en privat emailadresse, og nu kritiseres hun for at have overtrådt reglerne for gennemsigtighed i offentlige embeder. Sagen kommer på et tidspunkt, hvor hun ellers anses som favorit til at stille op som Demokraternes kandidat ved præsidentvalget næste år. Arkivfoto: Mark Wilson Fold sammen
Læs mere
Foto: MARK WILSON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Hillary Clinton står formentlig i den værste politiske storm, hun har været udsat for i mange år, efter at det er kommet frem, at hun udelukkende har anvendt sin private email til at kommunikere med omverdenen, mens hun var udenrigsminister.

Og det værste er – siger Demokraterne i dag – at hun lader som ingenting. Det kan komme til at give et alvorligt et bagslag for hendes eventuelle præsidentvalgkamp, for hvad har motivet været til, at hun udelukkende brugte sin private mail?

Hendes politiske modstandere er ikke i tvivl. Hillary Clinton er ifølge dem en gennemgående skidt person, der vil gøre alt, hvad hun kan for at dække over det, hun laver i det daglige.

Derfor brugte hun i sin tid som udenrigsminister sin private mailkonto, som ikke er under samme kontrol som en officiel emailadresse fra udenrigsministeriet, som den nuværende udenrigsminister, John Kerry, anvender.

Og selv hendes meget nære støtter som den demokratiske senator Diana Feinstein må i bedste sendetid i TV improvisere, når hun skal forsøge at forklare det, Hillary Clinton ikke selv gør.

Hjælpen gjorde det hele værre

Ganske vist er Hillary Clinton nu kommet en retsordre i forkøbet og har lovet at fremlægge samtlige emails fra hendes tid i Udenrigsministeriet. Og hun har fremlagt 55.000 mails, som nu gennemgås af medarbejdere i ministeriet, inden de arkiveres på en måde, så det nationale arkiv kan finde dem senere.

Men hendes politiske modstandere tvivler på, at alle mails bliver offentliggjort. For hvem kan vide, om hun har afleveret alt. Hun kan sagtens gemme noget uden for myndighedernes rækkevidde, som flere af Republikanerne næsten samstemmende siger.

Og selv om Dianne Feinstein forsikrer om, at hun ikke tror, at Hillary Clinton har haft »slette hensigter« med at bruge sin private email, så bliver det værre af, at ingen kan give en god forklaring.

En anden demokratisk senator, Benjamin Cardin, gjorde hele situationen endnu værre ved at sige, at der da »er mange måder at kommunikere på«:

»Jeg har for eksempel et barnebarn, der kun tekster via mobilen og aldrig bruger email. Du vil aldrig kunne finde et eneste brev, hun har sendt. Så der er mange måder at gøre tingene på.«

Denne bemærkning bliver citeret igen og igen, fordi den viser Demokraternes desperation lige nu. For Republikanerne og andre at Hillary Clintons politiske modstandere vil gøre alt, hvad de kan, for at få hende til at fremstå som utroværdig – og det bliver kun værre, når og hvis hun beslutter sig for at stille op som præsidentkandidat for Demokraterne.

Kritk for indsatsen mod terror

Hillary Clinton har teknisk set lov til at gøre det, hun har gjort, selv om bestemmelserne er blevet skærpet, og der ikke er nogen ministre, der har kommunikeret officielle ting via deres private emails i mange år.

Ved at bruge sin private mail har hun skullet lægge tingene videre til arkivering, og det er tilsyneladende heller ikke sket før her for nylig, hvor embedsmændene fik tid til at kigge dem igennem.

Så al kommunikation internt i ministeriet sammen med mails til og fra fremmede landes udenrigsministre ligger på hendes private mailkonto. Det er set ud fra kommende historikeres synspunkter ikke videre betryggende.

En af de ting, hun bliver kritiseret for, er den såkaldte »Bengazi-affære«, som især Republikanerne hele tiden forsøger at grave ned i, fordi de mener, at Hillary Clinton udviste pligtforsømmelse i forbindelse med terrorangrebet mod det amerikanske konsulat i den libyske by Benghazi i september 2012.

Den amerikanske ambassadør Christopher Stevens og tre andre amerikanere blev myrdet under terrorangrebet, og selv om Hillary Clinton er blevet frikendt for at have en del af skylden, så mener Republikanerne ikke, at sagen ikke er blevet fuldt opklaret.

Blandt andet graver de i en række mails, der viser, at en flere amerikanske ambassader rundt om i verden ønskede mere sikkerhed, uden at det blev efterkommet af udenrigsministeriet.

Det, der også er alvorligt er, at sagen er kommet bag på Hillary Clinton. Nogle af hendes rådgivere siger, at hun først for nylig er begyndt at hyre folk, der kan rådgive hende ved den slags angreb, og derfor kommer den her sag på et tidspunkt, hvor hun er meget sårbar. Folk taler om Hillary-gate. Og indtil hun selv går i offensiven bliver hele affæren kun værre.