Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Et spørgsmål om troværdighed

Hillary Clinton har gennem sin tid som USAs udenrigsminister sendt omkring 55.000 emails fra en privat emailadresse, og nu kritiseres hun for at have overtrådt reglerne for gennemsigtighed i offentlige embeder. Sagen kommer på et tidspunkt, hvor hun ellers anses som favorit til at stille op som Demokraternes kandidat ved præsidentvalget næste år. Arkivfoto: Mark Wilson Fold sammen
Læs mere
Foto: MARK WILSON

Ingen ved endnu, om Hillary Clinton stiller op som demokraternes præsidentkandidat i 2016. Til gengæld kan man konstatere, at demokraterne har et begyndende problem, som kan blive en belastning for partiet. Hillary Clinton er ganske vist en stærk kandidat lige nu. Men hun udviser den ene gang efter den anden en arrogant holdning og en svigtende dømmekraft, der kaster en skygge ind over hendes troværdighed. Det kan give et alvorligt tilbageslag, når først hun melder sig på banen.

For selv om hun lige nu er populær, så kan korthuset hurtigt styrte sammen. Og partiet har det problem, at man i den grad har koncentreret sig om en eneste person og derfor ikke har nogen, der kan sættes ind i stedet for hende. Partiet er ikke uden talenter. Dem er der mange af. Men de har ikke en chance lige nu med det fokus, der er på Clinton.

Ikke alene er hendes store familiefond Clinton Fondation præget af hemmelighedskræmmeri, hvor de amerikanske aviser i den seneste tid har skrevet meget om de udenlandske pengebeløb, der strømmer ind, uden at man egentlig er klar over, hvor pengene kommer fra, og hvad prisen er for at modtage pengene.

Den seneste skandale med, at hun i sin tid som udenrigsminister har nægtet at bruge en godkendt offentlig mail, men har insisteret på at bruge sin egen private e-mail, som ovenikøbet er tilknyttet hendes egen personlige server, tyder på en person, der ikke vil indordne sig under de regler, der er i et demokratisk samfund. Der skal være gennemsigtighed med, hvad folk foretager sig i de offentlige embeder, man bestrider.

Men den regel gælder åbenbart ikke for Hillary Clinton. Og dermed cementerer hun de beskyldninger, som hendes politiske modstandere den ene gang efter den anden retter mod hende: At hun er totalt ligeglad med alle andre og kun følger de regler, der gavner hende selv.

Det er altid ærgerligt, at en åbenlys talentfuld og intelligent kandidat, der ovenikøbet har en bred base hjemme, og som også nyder respekt i udlandet, har en sådan svaghed. Men der venter demokraterne og Hillary Clinton en svær valgkamp, hvis hun beslutter sig for at stille op. En række republikanske kandidater, der er stærke på hver deres måde, vil ramme hende lige der, hvor hun er svagest - på troværdigheden i forhold til offentligheden.

Republikanerne bliver mere og mere velforberedte på valgkampen med en lang række stærke kandidater som Floridas tidligere guvernør, Jeb Bush, Wisconsins guvernør Scott Walker og senator Rand Paul fra Kentucky og mange andre. De er hver på deres måde stærke kandidater, der kan matche Hillary Clinton og ikke har en historie som et hadeobjekt. For uanset Hillary Clintons popularitet lige nu, så skal man ikke glemme, at det ikke er så mange år siden, at hun som USAs førstedame var særdeles upopulær. Så demokraterne gør klogt i at overveje, hvad det næste træk er. For en ensidig satsning på Hillary Clinton er risikabelt.